Ludvig har fået skoldkopper, og mor og far kigger på hinanden.
Ok, jeg bliver hjemme, siger mor.
Og det gør mødrene ofte - på barnets første sygedag.
Mens 51 procent af kvinderne svarer, at de oftest passer barnet på første sygedag, så gælder det kun 17 procent af mændene.
Det viser en analyse, som YoyGov har lavet for Kristelig Fagbevægelse blandt lønmodtagere med børn under 12 år.
Landsformand Søren Fibiger Olesen mener, at de enkelte familier skal have frihed til selv at vælge, hvem der passer det syge barn.
"Men der må ikke være barrierer for, at det er manden, der gør det. Barriererne kan være, at der er nogle miljøer, hvor det giver spydige kommentarer og lignende, hvis manden tager fri på barnets første sygedag," siger han.
Samtidig ønsker Kristelig Fagbevægelse, at alle lønmodtagere får en lovmæssig ret til at holde barnets første sygedag.
Ifølge fagforeningen kan over 100.000 danske lønmodtagere ikke sige til chefen, at de skal passe sygt barn på dets første sygedag.