Del på Facebook
Solen skinner ind ad vinduerne på Skovgården i Odense.
Den store mand smiler til Lise. Tålmodigt forklarer han, at gymnastikstævnet først er i næste uge. Lise, der er psykisk handicappet, skal nok skal få besked, lover den store mand.
Så spørger han, om hun har husket at spise frokost. Det er ikke tilfældet, for Lise mener slet ikke, at der er mere mad i kantinen. ’Det er der nu nok’, siger Ole Lund Larsen.
Han henter halvtreds kroner fra Lises kasse i skabet og lover at gå med hende i kantinen.
Der er langt fra sjakket på Lindøværftet til den virkelighed, der har afløst svejseosen, fortæller 36-årige Ole Lund Larsen.
Avisen.dk er taget til Fyn for at finde ud af, hvad de 1.100 skibsbyggere fra Lindøværftet, der har fået nyt arbejde, laver.
Læs også: Her har 1.100 Lindø-arbejdere fundet job
Læs også: Her har 1.100 Lindø-arbejdere fundet job
Langt de fleste har fundet nye græsgange i byggeindustrien eller på boreplatforme i Nordsøen. Men ikke Ole Lund Larsen.
Fra sjakbajs til pædagog
”På Lindø skulle du være værftsarbejder. Her skal du være en hel anden person. For mit vedkommende har jeg automatisk omstillet mig fra den hårde type, der stod på skibsdækket og råbte til folk på kajen, til at stå her, hvor det handler om at give omsorg og sympati,” siger Ole.
Sammen med Lise forlader han klasseværelset og går mod kantinen.
Den tidligere sjakbajs for svejserne er i dag pædagogmedhjælper på Skovgården, hvor 160 fysisk og psykisk handicappede voksne er beskæftigede.
Det er fredag formmiddag, og der er fuld skrue fra musikværkstedet. Alligevel er der ingen problemer med at høre Oles dunderrøst ude på gangen.
13 år i skibsindustrien gør dig både halvdøv og lærer dig at tale højt, siger han.
Du er fyret!
Den første gang Ole trådte gennem Lindøværftets store jernport var den 19. januar 1998. Han var allerede uddannet klejnsmed og havde arbejdet et år, inden han søgte stillingen som svejser på Lindø.
Egentlig kunne det have været historien om Oles arbejdsliv. Men i August 2009 trommede ledelsen de ansatte sammen. Skibsværftet lukkede.
”Jeg tænkte dumme svin. Det kan de sgu ikke være bekendt. Der var næsten 3.000 mand. Folk var gift. Havde børn og hus,” fortæller Ole.
”Det var skræmmende at gå derfra. Alle tænkte: fuck, hvad skal der ske med mig. De fleste kunne ikke andet end at svejse og bygge skibe. Mange af de andre havde aldrig arbejdet uden for hegnet.”
Læs også: Læren fra Lindø: Tænk 'ud af boksen' og flyt
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.