Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ministre må drikke – deres ansatte må ikke

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Stadig flere får forbud mod at drikke alkohol i arbejdstiden. Også ansatte i ministerier og Folketinget. Men der er ingen alkoholpolitik for ministre. »Usympatisk,« mener ekspert.

14. april 2008 kl. 22:19 Laurits Nansen
AppleMark
AppleMark
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Laurits Nansen

Journalist

1999-2004: Læser historie ved Københavns Universitet og journalistik ved Roskilde Universitetscenter.

2004-2006: Journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten

2006-: Journalist på Nyhedsavisen

Landets ministre kan drikke alkohol, når det passer dem – også i arbejdstiden.

Men for deres embedsmænd i ministerierne er dén fornøjelse ofte strengt forbudt.

Faktaboks

Ni ud af ti arbejdspladser har regler, der helt eller delvist forbyder alkohol i arbejdstiden, viser en ny undersøgelse.

Engang var der frokostbajere i kantinen og sjusser til chefmøderne. Nu står den på cola eller kildevand.

På få år er antallet af danske arbejdspladser, der helt eller delvist forbyder alkohol i arbejdstiden, steget markant.

I 1997 havde 75 procent af de danske virksomheder et sæt regler, der begrænsede de ansattes alkoholforbrug. I dag har 93 procent af virksomhederne et helt eller delvist forbud mod alkohol i arbejdstiden. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen,

»Nu står det klart for de fleste, at alkohol og arbejde ikke hører sammen,« siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

I den nye rapport, der bygger på interview med over 1.800 virksomheder, siger 23 procent, at de har et totalt forbud mod alkohol.

60 procent tillader alkohol ved særlige lejligheder som jubilæer. 9 procent tillader en øl eller et glas vin til måltider, og 1 procent tillader et begrænset antal genstande i arbejdstiden.

Ministeriernes alkoholpolitik gælder nemlig ikke ministrene selv, men kun deres medarbejdere. For nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) betød det, at han i en årrække som sundhedsminister med jævne mellemrum ubekymret kunne nyde et glas vin eller øl til møder i arbejdstiden, hvilket Nyhedsavisen dokumenterede i fredags.

Imens var hans medarbejdere underlagt ministeriets strenge alkoholpolitik, der sagde, at »medarbejdere aldrig må være påvirkede af alkohol under udførelse af arbejdsfunktioner,« og at der »ikke serveres alkoholiske drikke til møder.«

Fogh har ingen regler

Lignende alkoholpolitikker findes i en lang række ministerier - blandt andet Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Men reglerne gælder ikke for ministre, fordi de er ansat på andre vilkår end deres embedsmænd.

Ministre er nemlig udpeget af statsministeren, og han har ikke nedskrevet en alkoholpolitik for sine ministre.

Den form for forskelsbehandling er ikke i orden, mener alkoholforsker Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed.

»Det er usympatisk, at folk på den samme arbejdsplads ikke skal overholde den samme alkoholpolitik. Hvis myndighederne virkelig ønsker, at alle arbejdspladser har en alkoholpolitik, burde ministre og politikere gå med på vognen,« siger Janne Tolstrup, der mener, at alkohol i arbejdstiden ikke hører hjemme på nogen arbejdspladser.

Politikere kan drikke

Også de menige medlemmer af Folketinget har særstatus. Ganske vist har Folketinget en nedskreven alkoholpolitik om, at man ikke må drikke i arbejdstiden, men den gælder kun de administrativt ansatte på Christiansborg og altså ikke politikerne.

Heller ikke partier som Socialdemokraterne eller Venstre har en nedskreven alkoholpolitik for deres folketingsmedlemmer.

»Vi har en alkoholpolitik for de ansatte i partierne – altså sekretærer og studentermedhjælpere og lignende, men ikke for de folkevalgte politikere. Problemet er, at de ikke er ansat af nogen, men indsat af folket. Så de kan ikke smides ud, hvis de drikker,« siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen.

Men I kunne vel godt lave en alkoholpolitik, og så eventuelt smide folk ud af partiet, hvis de drikker for meget i arbejdstiden?

»Man kan ikke være toppolitiker, hvis man har et alkoholproblem. Hvis problemet alligevel opstår, tager vi fat om det,« siger Carsten Hansen.

Sundhedsstyrelsen råder alle arbejdspladser til at have en alkoholpolitik. En helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at over 93 procent af alle danske arbejdspladser i dag har helt eller delvist forbud mod alkohol i arbejdstiden.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
14.04-2008 | 22:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.04-2008 | 23:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.04-2008 | 23:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.04-2008 | 02:13 af RocaKSHS
cit.: ministre må gerne drikke o.s.v., deres ansatte må ikke... cit slut.  Er rigtig nok og arme stakkel der evt. lugter af øl i "tinget" eller andre steder... så er det yt....!

Det er ikke noget nyt...!
 
15.04-2008 | 08:17 af Lars Nunnegaard
Jeg har ikke tillid til  folk, der ikke nyder alkohol!
 
 
15.04-2008 | 14:37 af Sven Erik Hübsch
Lars Nunnegaard

Du er sgu da for dum
 
15.04-2008 | 17:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites