Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Minister vil have færre på løntilskud

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Reglerne skal laves om, så det giver samme refusion at sende ledige på kurser og vejledning som i job på løntilskud og virksomhedspraktik.

21. okt. 2011 kl. 11:24 Hanne Gaard Guldager
Beskæftigelsesministeren vil ændre refusionsreglerne, så det giver kommunerne lige så meget i refusion at sende ledige på kursus som i løntilskudsjob.
Beskæftigelsesministeren vil ændre refusionsreglerne, så det giver kommunerne lige så meget i refusion at sende ledige på kursus som i løntilskudsjob. Foto: colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Hanne Gaard Guldager

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Færre skal i job med løntilskud. Den nybagte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil ændre reglerne for arbejde med løntilskud.

"Der er begået mange fejl i beskæftigelsespolitikken gennem de senere år. Den refusionsordning, der gælder i dag, er en af dem," siger Mette Frederiksen til DR Nyheder.

I dag får kommunerne refunderet halvdelen af udgifterne, når de sender folk i job med løntilskud, mens vejledning og opkvalificeringskurser kun giver 30 procent i refusion. Det giver kun kommunerne incitament til at sende folk i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik, lyder kritikken.

Både SF og De Radikale er med på at ændre reglerne.

"Så kommunen har en frihed til at finde ud af, hvad der er det bedste for at sikre den enkelte arbejdsløse større udsigt til et job i fremtiden," siger SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen.

Læs også: Hovsa! Løntilskud gør ledige MERE arbejdsløse

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen var 56.000 ellers i arbejde med tilskud i andet kvartal i år.

Venstre mener, at en ændring af refusionsordningen vil gå ud over beskæftigelsen, da de risikerer at ende på nytteløse aktiveringskurser, påpeger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
21.10-2011 | 12:05 af K. Nørgaard
Det er en lille forbedring, men IKKE godt nok. Der vil stadig være kommuner, der vælger den letteste og billigste løsning - løntilskud og jobpraktik i det offentlige.
 
21.10-2011 | 14:23 af Carl Hansen
Ledige i job på løntilskud, er det ikke bare "skjult" statstilskud til virksomhederne, og det offentlige, løntilskuds jobene,stjæler" jo et ordinært job, så er det bare en ny der er ledig, er det ikke karusellen uden ende.????
Hvor er det dejligt, at der endelig er en politikker, Ulla Tørnæs (V) der tør sige at, aktiveringskurser er nytteløse, i Venstres regerings periode, har de ellers skabt en hel industri, inden for området, som koster samfundet rigtig mange penge, og hvad får man for disse penge, ledige som bliver endnu mere frustreret, af at side ved en PC - søge efter job der ikke er der, spille kabale eller andre spil på nettet. jeg vil rigtig gerne se, reaktionen hos de danske politikkerer og den danske befolkning, hvis der kom en udsendelse i fjernsynet, hvor en eller anden var gået undercover, med skjult kamera, på et aktiverings kursus.
 
21.10-2011 | 17:09 af Maj R
Det lyder da som en fin idé at lave det om. Jeg er nemlig godt træt af, at der ofte er nye i løntilskudsjob på min arbejdsplads. Ikke fordi jeg har noget imod at de er der, men det tager os andre noget tid at lære dem op. Og der kan ske mange flere fejl i deres opgaver, fordi de jo ikke lærer alt i starten eller måske ikke har de nødvendige kvalifikationer. Synes jeg mener, at dem i løntilskudsjob ikke ligesom skal "overtage" en almindelig stilling. Tror ikke det ligefrem bliver overholdt ret mange steder. Det må være bedre at give dem opgaver som ikke allerede ligger i de faste arbejdsopgaver som de fastansatte har.

Desuden bør der være regler for, hvor mange gange, et jobcenter bare kan sende folk ud i løntiskud og ulønnet praktikker.... Bliver man ved, føler man jo bare som et offer, at man bliver snydt., at man bare bliver udnyttet på en forkert måde istedet for at hjælpe én i et lønnet job....
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites