Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Minister: Kommuner forsømmer psykisk syge

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det er kommunernes ansvar at bygge nok boliger, så sindslidende ikke skal vente i månedsvis på at blive udskrevet fra sygehusene. Gerne, men så kom med flere penge, lyder det fra kommunerne.

1. feb. 2008 kl. 13:44 Christina Agger
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Christina Agger
11. september 1972. Skriget fra en 19-årig kvinde flænser luften. Trætheden sitrer i hele hendes krop. 17 timer med veer, nu mangler kun en sidste anstrengelse. Få minutter senere vræler en mørkhåret skabnin...

De er så raske, at de er klar til at blive udskrevet fra hospitalet. Men da de stadig er for syge til at bo for sig selv, har mange sindslidende brug for at blive udskrevet til en kommunal bolig, hvor de kan få hjælp og støtte.

Den type boliger er der dog så stor mangel på, at en lang række sindslidende reelt må bo på et psykiatrisk hospital, i helt op til et år efter, at de er færdige med deres behandling.

Det viser en rundringning til flere af landets regioner. I Viborg optager færdigbehandlede patienter for eksempel et helt sengeafsnit på 11 af det psykiatriske hospitals i alt 77 pladser. Her venter patienterne ofte et halvt år, inden de får en bolig.

På Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde er ventetiden for patienterne ofte helt op til et år. Her fylder patienter, som egentlig burde have været udskrevet, i øjeblikket 35 af hospitalets omkring 300 senge.

Kom så, kommuner!

»Vi ser problemet over hele landet. Det er naturligvis ikke godt, når psykisk syge er nødt til at bo på hospitaler frem for i deres egen bolig. Og de optager pladsen fra andre,« siger Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden og psykiater på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

Situationen vækker også kritik fra velfærdsminister Karen Jespersen (V).

»Det er ikke i orden, at mennesker ligger på psykiatriske hospitaler, når de burde være udskrevet og kommet videre,« siger hun i en skriftlig udtalelse til Nyhedsavisen.

Karen Jespersen understreger, at kommuner og regioner har en pligt til at koordinere behovet for blandt andet boliger til de sindslidende. Og at det er kommunernes ansvar at sørge for, at der er boliger nok til de færdigbehandlede patienter.

»Derfor forventer jeg, at kommunerne sikrer, at forholdene kommer i orden,« lyder opsangen fra Karen Jespersen.

Skyder på sygehusene

Det var i går ikke muligt at træffe Tove Larsen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge Kurt Hjortsø, vicekontorchef i KL, vil kommunerne dog gerne bygge flere af de såkaldt socialpsykiatriske boliger til psykisk syge. Men så må Karen Jespersen og resten af regeringen ryste op med flere penge.

»Vi har arvet de sociale botilbud fra amterne, og vi har ikke fået penge til at udvide antallet af botilbud. Hvis ønsket er, at kommunerne skal udvide antallet af boliger voldsomt, så må vi snakke med regeringen om, hvordan der skal skaffes økonomi til det,« siger han.

Kurt Hjortsø retter desuden kritikken videre mod sygehusene for at udskrive de psykisk syge, inden de reelt er færdigbehandlede. Og det presser kommunerne. Desuden mener han ikke, at sygehusene er gode nok til at give kommunerne besked i ordentlig tid om, at de er parate til at udskrive de sindslidende.

»Det betyder, at mange kommuner står fra den ene dag til anden og skal skaffe et botilbud. Det kan de selvfølgelig ikke,« siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra formanden for Regionerne, Bent Hansen (S).

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
01.02-2008 | 15:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.02-2008 | 18:24 af Lars Nielsen
Det ved vi i hvertfalæd at socialborgmester Mikkel Warming fra enhedlisten gør i Københavns Kommune, samtidig med han forsømmer mentalt handicappede og rengøring hos ældre, bl.a. fordi han i 2007 ødslede mindst kr. 66,50 millioner udover budgettet væk.

Samtidig forsøger han og Enhedslisten at indføre Mord-Koreranske eller rumænske Ceaucescu tilstande i socialforsorgen i København.
 
 
01.02-2008 | 21:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.02-2008 | 14:12 af DanielDumile
Er det ikke snarere regeringen der forsømmer kommunerne??
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites