Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Minister forærer feriepenge væk

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg løber fra sit løfte om at stoppe hul i ferieloven. Virksomheder kan derfor stikke millioner af kroner i lommen. Det rammer støtten til natur- og kulturprojekter og giver færre penge til fattiges ferie.

9. april 2010 kl. 05:45 Mette Lauth
Det er helt ufarligt for virksomhederne at beholde medarbejderes ubrugte feriepenge. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har ikke lukket et hul i ferieloven.
Det er helt ufarligt for virksomhederne at beholde medarbejderes ubrugte feriepenge. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har ikke lukket et hul i ferieloven. Foto: Jes Karner
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Mette Lauth

Journalist på Avisen.dk

For præcist et år siden lovede beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), at hun efter sommerferien ville lappe et alvorligt hul i ferieloven. Hullet gør, at virksomheder i strid med loven kan stikke deres medarbejderes ubrugte feriepenge lige i lommen.

Men ministeren løber nu fra sit løfte. Lovforforslaget har endnu ikke set dagens lys, og kan ikke nå at blive vedtaget inden sommerferien. Det betyder, at mange af landets virksomheder har frit lejde til at beholde feriepenge igen i år.

Og det er ikke småpenge, vi taler om. Sidste forsvandt feriepenge for op mod 159 millioner kroner ned i arbejdsgivernes lommer.

"Det er for dårligt, at virksomhederne stadig kan beholde de ansattes feriepenge på den måde," siger næstfomand i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg Leif Lahn Jensen (S).

Han vil stille spørgsmål til ministeren om, hvorfor hullet ikke kan stoppes med det samme.

Skudt til hjørne

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg afviser, at det er et problem, at forslaget trækker ud. Hun siger, at hun hele tiden har tænkt, at det skulle med i en større revision af Ferieloven.

"Det kommer til at ske, og det er ikke løftebrud eller at putte med tingene, men det har taget længere tid end forventet," siger Inger Støjberg.

Bruger ikke deres ferie

De mange millioner er resultatet af, at tusindvis af danskere hvert år springer noget af ferien over eller glemmer de feriepenge, de har til gode fra en tidligere arbejdsplads.

Arbejder de på et område uden overenskomst ender deres ubrugte feriepenge automatisk i Arbejdsmarkedets Feriefond, hvor de bliver brugt til ferie for fattige, og kultur- og naturprojekter.

Arbejder de på arbejdspladser med overenskomst, skal arbejdsgiveren frivilligt sende de ubrugte feriepenge til Feriefonden.

1000 ansatte og ikke en krone til overs

Det er der meget, der tyder på, at mange virksomheder ikke gør. Nogle gange undrer de sig i Arbejdsmarkedets Feriefond over, at store virksomheder med over 1.000 ansatte erklærer, at alle deres medarbejdere har holdt al deres ferie og fået udbetalt alle deres feriepenge.

Der er altså ikke en eneste krone at sende til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Sammenligner man med ansatte i virksomheder uden overenskomst, hvis feriepenge automatisk ender i feriefonden, så manglede der omkring 70 millioner kroner i 2007 og 159 millioner for 2008. Hvad det løber op i for 2009 kan ikke anslås endnu.

Inger Støjberg mener, at Feriefonden skal have ret til at lave stikprøvekontroller hos virksomhederne. Men forslaget trækker altså ud endnu et år.

Feriefonden bad allerede i 2006 om at få revisionsret, så de kunne tjekke nogle af de mistænkelige indberetninger. Men uden resultatet.

Folk skal have deres feriepenge selv

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF), mener helt grundlæggende, at systemet med feriepenge skal laves om.

”Feriepenge skal hverken havne hos virksomhederne eller feriefondene, men hos den enkelte lønmodtagerne, der har optjent dem,” siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
09.04-2010 | 06:46 af Niels Larsen
ENDNU et bevis på med hvilken ringeagt / ligegyldighed arbejderne ( dem der ikke har for meget i forvejen )
bliver regnet for - af Beskæftigelsesminister Inger Støjberg,
samt det øvrige Folketing !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
" folketinget " kan godt lave loven om straks når Staten skal have penge eller nye afgifter skal træde i kraft !!!
HULLET i loven skal lukkes STRAKS !!!!!
MEN DET ER JO IKKE SÅ VIGTIGT når det er ARBEJDERNE DER SKAL HAVE DERES SURT TJENTE FERIEPENGE !!!
"de" skulle automatisk gå ind på lønkontoen når man holder
ferie.
Loven skulle have været lavet om - for mange år siden !!!!
Det er arbejdernes penge - SØRGELIGT
 
09.04-2010 | 09:32 af Niels Graversen
Nok et tilfælde af statsfinansieret arbejdsgiverstøtte - hvordan?
Mange af de uafhentede feriepenge er erstattet af understøttelse/efterløn fordi det ikke kan "betale sig" at få feriepengene udbetalt - så derfor afhenter man ikke feriepengene, men fortsætter på efterløn/understøttelse - summa summarum er at staten betaler understøttelse/efterløn og arbejdsgiverne beholder feriepengene.
 
09.04-2010 | 16:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.04-2010 | 18:50 af kirsten madsen
Selvfølgelig skal feriepengene havne hos den enkelte lønmodtager, der har optjent dem - alt andet er snyd og bedrageri, hvor svært kan det være?
 
09.04-2010 | 21:50 af Kenneth Jakobsen
Jeg syntes faktisk det er fint nok, hvis det derved betyder, en stor reform af ferieloven.
Det folk tuder over, hun ikke haster igennem, er jo reelt blot en lappeløsning på en større defekt. Det er flere ting der skal ændres:

1> Både feriefridage OG feriedage som ikke er blevet brugt, skal AUTOMATISK falde til udbetaling, når ferieåret slutter.
2> Opsparede feriepenge og feriefridage, tilhører ene og alene, den som har sparet dem op. Og kan ikke overføres til nogen andre. (Den retmæssige ejer af disse, kan jo så forære dem væk, hvis det er det man vil.)

Så nej ministeren forærer ikke noget væk, hun laver forhåbentligt en ordentlig ændring af ferieloven. Vi er flere som er godt harmdirrende, over ikke at have den fulde råderet over vores egne tvangsopsparede midler!. Og ingen har ret til, at tvinge mig til at holde mere ferie, end jeg selv har lyst til.
 
10.04-2010 | 12:32 af Johannes Aagaard
Jeg er enig i, at feriepengeordningen er et udtryk for en latterlig og formynderisk barnepigementalitet.

Men for at bruge beskæftigelsesminister Inger Støjberg egne ord, så vil hendes "putter" faktisk betyde, at beløbet for virksomhedstyveri af folks feriepenge i år formentlig bliver højere end de 159 millioner kr. i 2008. Og der ér i realiteten et udtryk for at sløse med folks lønmidler - og her tillige at forære dem væk.

At indføre en ændring af ferieloven på f.eks. de to punkter, som Kenneth herover foreslår - eller i det mindste blot sikre sig, at feriepenge altid udbetales inden afslutningen af ferieåret, kræver altså ikke en større revision af ferieloven.

Men nu er beskæftigelsesministeren altså ikke synderlig talentfuld ...
 
10.04-2010 | 13:17 af Kenneth Jakobsen
Om arbejdsgiveren stjæler dem, til sig selv eller til en feriefond, er mig inderligt ligegyldigt. Tyveri er tyveri, ligegyldigt om du donerer dem, til velgørenhed bagefter.
 
10.04-2010 | 15:04 af Dennis Persson
det skal da bare laves helt om NU ,for det første skal de deponeres på lønmodtagerens konto ,hvor man kan lave det sådan at man først kan hæve fra 1maj af, for det kan ikke være rigtigt at de penge bare "forsvinder" det er rent tyveri ,og burde indebære en bod til arbejdsgivere hvis de svindler med pengene.
ikke nok med at arbejdsgiver kan låne af sin respektive arbejderorganisation til en favorabel rente med sikkerhed i de ansattes ferie penge ,så skal de sgu ikke også have lov til at stjæle dem,her skal støjberg gå 5 år tilbage og kryds revidere hvor de penge er blevet af og få dem tilbage af de firmaer der vist har "misforstået " hvem pengene tilhører og det kan kun gå for langsomt, og når det er gjort kan firmaerne betale pengene tilbage ,som ret mæssigt i følge loven tilhører feriefonden med renters rente det manglede da bare ,
 
10.04-2010 | 17:38 af Kenneth Jakobsen
"som ret mæssigt i følge loven tilhører feriefonden med renters rente det manglede da bare"

De skal aldeles ikke over i nogen feriefond, de skal returneres til dem, de blev tvangsopsparet for. Så kan folk som måtte ønske det, give penge til feriefonden.
 
06.05-2010 | 16:57 af Per Salting
Hvis man ikke afholder sin ferie, har man jo blot tiltusket sig en lønstigning på det samme beløb. Man har i mange år kæmpet for ferie, og ved ikke at bruge den mister den sin værdi. Så hold din ferie og lad være med at kræve både løn og feriepenge samtidig.
I øvrigt er feriepenge ikke tvangsopsparing, men et tillæg til lønnen.
I går vel heller ikke på arbejde på helligedage?
Og når nu der er så mange debatører omkring ledighed, så tænk på at ikke afholdt ferie koster faktisk arbejdspladser.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites