Op mod halvdelen af verdens mad hældes i kloakken, køres på lossepladsen eller rådner op på markerne.

Det sker samtidig med, at millioner af mennesker verden over lige nu får så lidt at spise, at de dør af sult og sygdomme.

I nogle dele af verden går 30 procent af maden til spilde på grund af råddenskab eller skadedyr, vurderer FN s landbrugsorganisation FAO. I den fattigste del af verden er problemet endnu større – her er det op mod halvdelen af maden, der aldrig når de sultendes maver.

Men paradokset – mellem mad, der rådner og mennesker, der sulter – kunne være løst, hvis vi accepterede gensplejsning, den såkaldte GMO-teknologi, af mange flere fødevarer, mener flere forskere.

Med GMO-teknologi kan man nemlig lave madvarer, som kan klare sig i kampen mod svamp og fugt, som ikke bukker under for tørke og som er giftige for insekter, forklarer professor på Biovidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet, Birger Lindberg Møller.

»Så ville der formentlig være mere mad til u-landene. Vi kunne have afbødet nogle af de kedelige effekter af fødevarekrisen, vi ser nu, hvis vi i tide havde set mulighederne, som gensplejset mad giver os,« siger han.

GMO kan gavne miljøet

Indtil videre har der imidlertid kun i begrænset omfang været politisk opbakning til gensplejsede fødevarer, selv om fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) for nylig sagde, at vi skal kunne importere mere GMO-foder til vores husdyr.

Men også på Fødevareøkonomisk Institut i København ser man megen sund fornuft i mere gensplejsning af vores madvarer.

»Genteknologien kan både medføre en mere miljøvenlig landbrugsproduktion og en højere fødevareproduktion på en gang,« siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen.

Men den påstand køber man ikke hos Økologisk Landsforening.

»Der er næsten ingen ende på, hvilke problemer nogle forskere mener, man kan løse ved hjælp af GMO. Men gensplejsede planter har endnu ikke vist væsentlige fordele i u-landene,« siger foreningens direktør Paul Holmbech og efterlyser beviser for, at GMO nu også er så godt, som forskerne siger.

Sparer sprøjtegiften

Men de beviser er der masser af, siger professor Birger Lindberg Møller fra Københavns Universitet.

»Brug af insektresistente bomuldsplanter i Kina har gjort, at over to millioner kinesiske landmænd ikke behøver at bruge lige så mange sprøjtemidler. Og næsten alt det soya, vi importerer fra Argentina som svinefoder, er gensplejset, fordi den er insekt-resistent. Det er da succeshistorier,« siger han.

Og så vil behovet for gensplejsede planter i øvrigt også komme helt af sig selv, mener Birger Lindberg Møller. Han peger på, at verden om få år vil få brug for langt flere produkter fra planter, end vi kender i dag.

»Når olien slipper op eller stiger endnu mere i pris, skal vi bruge planter til medicin, plastic og brændstof. Det stiller store krav til produktionen, og det bliver svært uden genteknologi,« mener han.

FN vurderer, at over 800 millioner mennesker er ramt af sult.