Når de langtidsledige søger et akutjob i Midtjylland, har de sjældent held i sprøjten. Det viser en ny opgørelse fra regionen.

I alt har kun 18 langtidsledige indtil videre fået et akutjob i Region Midtjylland. Det skal ses i forhold til de i alt 282 akutjob, som er slået op på sygehuse og andre regionale arbejdspladser.

”Hvis de tal gælder generelt for akutjob, er det dybt problematisk. Så er det under hver tiende akutjobopslag, der kommer én i målgruppen til gode,” siger Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke, brancheorganisation for 26 a-kasser.

Stor tvivl om akutjob

Nye beregninger fra regeringen viser, at 17.000-23.000 personer forventes at opbruge deres dagpenge i første halvår 2013. Det tidligere skøn lød på 7000-12.000.

Dermed vokser presset på akutjobordningen, der er regeringens og arbejdsgivernes aftale inden sommer at fremskaffe 12.500 akutjob rettet særligt mod de udfaldstruede.

Den nyeste optælling på landsplan viser, at der er opslået 5.709 akutjob. Men der findes ingen samlet statistik for, hvor mange af de opslåede akutjob, der er gået til udfaldstruede.

Opgørelsen fra Region Midtjylland er derfor særlig interessant, fordi regionen har tal på, hvor stor en del af de opslåede akutjob, der går til målgruppen af langtidsledige.

Regionernes udfordring

Regionerne har forpligtet sig til at skaffe 800 akutjob inden 1. juli. Region Midtjyllands andel er akutjob til 184 udfaldstruede.

Afdelingschef Jørn Mørup fra Koncern HR i Region Midtjylland erkender, at det er en udfordring at nå det mål, men mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt det er realistisk at nå målet inden 1. juli.

”Lige nu har vi nået 10 procent af vores mål, men ordningen er lige løbet i gang, og det har været jul. Derfor skal vi længere frem, før jeg tør gætte på, om 10 procent er for lidt på nuværende tidspunkt,” siger Jørn Mørup.

"Vi må håbe, det er bedre andre steder!"

Verner Sand Kirk påpeger, at man skal være varsom med at udlede noget generelt af tal for effekten af akutjob i en enkelt region, fordi der er forskel på ansættelser i regionerne og inden for staten, kommunerne og i det private.

Men tallene er bestemt ikke opmuntrende, lyder det.

Hvis akutjobordningen skal være en 'hel og dækkende løsning' som regeringen har kaldt den, skal man op på nogle "helt andre andele" af de opslåede stillinger, der går til udfaldstruede.

”Det er en stikprøve, men det er samtidig en total-undersøgelse fra en hel region. Vi må virkelige håbe, at der er helt anderledes effekter på statens, kommunernes og de privates område, hvis vi skal få en mærkbar effekt af akutjobordningen,” siger Verner Sand Kirk.

Han mener, at der er behov for et samlet overblik over, hvor mange langtidsledige, der rent faktisk er kommet i arbejde ved at søge akutjob.

Region Hovedstaden er oppe på syv akutjob

Indtil videre har Region Hovedstaden opslået omkring 200 akutjobstillinger, hvoraf kun syv stillinger er besat af folk i målgruppen for akutjob, oplyser Søren Hartz , der er direktør i HR & Uddannelse Region Hovedstaden.

"Inden for vores område er der ikke så mange stillinger til målgruppen," siger Søren Hartz.

Han mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt målet om 256 akutjob til udfaldstruede er et realistik mål inden 1. juli.

Udfaldstruede søger helst rengøring

Under halvdelen af de opslåede akutjob i Region Midtjylland får ansøgninger fra de udfaldstruede dagpengemodtagere, de skulle redde.

I Region Midtjylland fortæller Jørn Mårup, at der har været en klar sammenhæng mellem, hvor højt et uddannelsesniveau, der kræves i et stillingsopslag, og antallet af ansøgninger fra langtidsledige.

”Akutjob-opslag som eksempelvis service- og rengøringsassistenter kan få 100 ansøgninger fra langtidsledige, mens stillinger, der kræver mere uddannelse, har haft langt færre ansøgninger fra den kant,” siger Jørn Mørup.