Skrevet i samarbejde med Morten Skærbæk, mosk@avisen.dk
Hun lyder mildest talt ikke begejstret.
Da Nyhedsavisen fredag morgen fanger Mimi Jakobsen over telefonen, har hun ikke lyst til at sætte ord på rygterne om, at den tidligere DF er, Louise Frevert, idag bliver præsenteret som CD s nye folketingsmedlem.
- Det tror jeg, at jeg vil tackle på den måde, at jeg ikke vil kommentere det, siger Mimi Jakobsen.
Mimi Jakobsen var formand for Centrum-Demokraterne fra 1989 til 2005 og er datter af partiets afdøde stifter, Erhard Jakobsen. Partiet røg ud af Folketinget ved valget i 2001 og i 2006 kom det frem, at Mimi Jakobsen havde meldt sig ind i Socialdemokraterne.
Torsdag inviterede CD s nuværende formand, Ben Haddou, til pressemøde på Christiansborg i dag kl. 10. Her vil partiet præsentere sit nye folketingsmedlem. Vedholdende rygter vil vide, at der er tale om Louise Frevert, som meldte sig ud af Dansk Folkeparti i foråret.
Avisen.dk følger pressemødet.