Når Mimi
Jakobsen kigger op på lygtepælene disse dage, bliver hun
lykkelig. Lykkelig over, at det ikke er hende selv, der hænger i lygtepælene på
hvert andet gadehjørne.
Den tidligere formand for Centrum Demokraterne savner
overhovedet ikke at være med i valgkampen.
- Jeg er godt taknemlig over ikke at være med. Selvfølgelig
var jeg også knust, da vi røg ud af Folketinget i 2001, men jeg har det
bragende godt med ikke at være en del af det. Da jeg så den første
partilederrunde i tv, følte jeg mig gennemstrømmet af lykke over ikke at være
med, siger Mimi Jakobsen
i dag.
Hun har stået i spidsen for det parti, som hendes far Erhard
Jakobsen stiftede i 1973. Men både ved valgene i 2001 og 2005 nåede CD ikke
over spærregrænsen. Partiet eksisterer stadig og fik endda et folketingsmedlem,
da den tidligere DF’er Louise Frevert for nogle måneder siden meldte sig ind i
partiet. Men CD nåede ikke at samle underskrifter nok til at stille op til
dette folketingsvalget. Og nu er det slut, mener Mimi Jakobsen.
- CD er fortid i mine øjne, siger Mimi Jakobsen.
Alligevel savner den garvede politiker, der i dag er
generalsekretær for Red Barnet, engang imellem at se sit gamle parti spille en
rolle i valgkampen, særligt når det handler om udlændingepolitikken og
holdningen til indvandrere.
- Udlændingepolitikken er blevet et spørgsmål om en gruppe
asylbørn, og det glæder mig, hvis der kommer en opblødning for den gruppe. Men der
er ingen, der for alvor går ud og tager diskussionen om vores forpligtelse over
for verdens flygtninge og de børn, der ingen chancer har, og ingen siger tak
til de indvandrere, der er her, og som er grønthandlerne eller
taxachaufførerne. I den forstand mangler jeg CD til at sige de helt rigtige
ting på de helt forkerte tidspunkter. Debatten er blevet strømlinet, og ingen
tør sige de skarpe ting længere, siger hun.
Udretter mere end som
politiker
Fra sidelinjen kan Mimi Jakobsen se Ny Alliance udfylde noget af tomrummet
efter CD. I 2005 kritiserede hun valgkampen for at have alt for stort fokus på
’præsidentkandidaterne’ Lykketoft og Fogh. Denne valgkamp ville derimod have
passet CD bedre, da der er mere plads til de små partier.
- Men jeg må ærligt sige, at hvis det havde været med Louise
Frevert i spidsen, så var jeg hellere uden CD. Med hendes synspunkter og
baggrund er jeg glad for, at min far er afdød og ikke oplever det, for det er
en hån mod CD og hele partiets grundlag, blandt andet med vores udlændingepolitik,
siger Mimi Jakobsen.
En mærkesag for Mimi Jakobsen ved valgkampen i 2005 var børnene. Og
med CD’s forsvinden fra den politiske scene er spotlightet forsvundet fra børn
og unge, mener den tidligere leder. Selvom det er helt slut med CD, fører hun
alligevel valgkamp.
- Jeg har verdens bedste politiske sag at kæmpe for i Red
Barnet, så det er ikke fordi, jeg mangler noget at rive i. Hvis vi kan gøre
livet surere for de pædofile eller redde nogle børn fra børnearbejde, har jeg
været med til at udrette meget mere end noget folketingsmedlem eller måske
endda en minister, siger Mimi Jakobsen.
Hun var både minister i Schlüters regeringer i 1980’erne og
i Nyrups regering frem til 1996. Som frontfigur i Red Barnet har hun forsøgt at
rejse tre emner i valgkampen: At 9.000 børn lever under fattigdomsgrænsen i
Danmark, forholdene for asylbørn og ulandsbistanden.
- Det er så sølle og tarveligt, at man vælter sig rundt i
friværdier uden at kunne give de sidste kroner til børn, der sulter ihjel. Det er
makabert. Så er der nogle, der taler om lukkedage i børnehaverne. Der findes
nok større problemer, siger hun.
Lukkede med ære
Mimi
Jakobsen undrer sig over de mange kovendinger i valgkampen,
senest da regeringspartierne skiftede holdning til kommunernes økonomi.
Hun glæder sig over, at dette valg minder mindre om et
præsidentvalg end i 2005, men undrer sig over, hvorfor Jørgen Poulsen gik fra
posten som generalsekretær i Røde Kors til folketingskandidat for Ny Alliance.
- Han gik fra at være udnævnt til den mest troværdige
organisationsleder til at blive omtalt som en mand, der plejer at lyve. Jeg
tænkte, Poulsen, Poulsen, hvad vil du der? Det bedste ved ikke at være med er,
at man undgår personangrebene, modbydeligheder og ondskabheder, siger hun.
Mimi
Jakobsen er blevet beskyldt for at have kørt sin fars parti i
sænk. Men selv mener hun, at det skete med ære:
- Med vores udlændingepolitik blev vi uvenner med vælgerne.
Men vi holdt fast. Og det røg vi ud på. Sådan var det, men vi stod fast, selvom
vi vidste, at det kunne koste. Dét er at lukke et parti med ære, siger hun.
Nu er ringen ved at være sluttet. Tirsdag går hendes stemme
til Socialdemokraterne. Til det parti, hvor både hun selv og hendes far
begyndte deres politiske liv.
Læs i morgen interviewet med tidligere S-leder Mogens Lykketoft på avisen.dk
Mimi Jakobsen
Blev valgt ind i Folketinget i 1977
Formand for Centrum-Demokraterne 1989-2005
Kulturminister
1982-1986, socialminister 1986-1988, samordningsminister 1993-1994 og
yderligere industriminister fra 1994. Erhvervsminister 1994-1996.
Født 19. november 1948 i København