Det bliver sværere at få hjælp til en ny uddannelse, hvis du ikke kan klare dit arbejde længere.
Kommunerne under et vil bruge 1,1 milliarder kroner mindre på den såkaldte revalideringsordning i 2012 end i de foregående år. Det svarer til et fald på 28 procent.
Det viser tal for kommunernes budgetter fra Danmarks Statistik.
Ordningen giver økonomisk støtte til skadede og syge, der skal omskoles til noget, de kan klare. Målet med revalidering er, at mennesket skal kunne klare et arbejde på normale vilkår og ikke ende med nedsat tid på skånevilkår eller førtidspension.
Meget dårlig ide
Hos Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), mener formand Hans Dankert, at det er en rigtig skidt udvikling.
”Vi så tværtimod gerne, at revalidering blev brugt langt mere. Tidligere var der et meget større fokus på, at folk blev i stand til at klare sig på normale vilkår,” siger Hans Dankert.
Virker dårligt
Hos Kommunernes Landsforening mener konsulent Inger Suppli til gengæld, at der er gode grunde til at kommunerne vil bruge ordningen mindre.
En af dem er, at succesraten for revalidering ikke er imponerende. Kun omkring hver tredje er i arbejde et år efter, de afslutter et revalideringsforløb.
"Det handler jo om, at gøre det, der hjælper bedst. Så det er klart, at kommunerne også må se på, hvor godt det virker, og om der er andet, der virker bedre," siger hun.
Flere hjælpemidler4
For eksempel er det blevet nemmere at give hjælpemidler, der kan lette arbejdet. Så en bager, der ikke længere kan løfte melsækkene, kan få installeret en lift og fortsat kan være bager.
”Revalidering er et blandt mange redskaber i værktøjskassen. Der er kommet flere andre muligheder, og det er en af grundene til, at færre får en revalidering,” siger hun.
Udover hjælpemidler peger hun på, at det kan det være kortere uddannelsesforløb i stedet for at give folk en hel uddannelse, som revaliderings-ordningen ligger op til.
En søforklaring
Men ideen om, at korte kurser og hjælpemidler kan stå i stedet for revalidering til en uddannelse, giver arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, ikke meget for.
”Det er en søforklaring at sige, at de små initiativer kan bære noget igennem. Jeg mener ikke, at kommunerne har gjort deres arbejde godt nok på det her område,” siger han.
Henning Jørgensen mener ikke, at den lave succesrate for revalidering er en god grund til at droppe ordningen. Han peger på, at de danske kommuner kan lære meget af deres norske og svenske kolleger.
Gør som i Norge
”I Norge har revalidering hele tiden været en del af arbejdsformidlingens område. Det har betydet tættere forbindelse til arbejdsmarkedet. Herhjemme har kommunerne en større mental distance til dem, der skal ansætte efter revalideringen,” siger Henning Jørgensen.
Hans Dankert Landsforeningen fra af Fleks- og Skånejobbere forstår godt, at kommunerne kigger på, hvad det koster, men advarer mod at stirre sig blind på prisen.
”Der er mange eksempler på, at de her revalideringsforløb har været en succes. Det at gøre folk i stand til at klare sig selv på normale vilkår har meget stor betydning,” siger Hans Dankert.
Beregningerne bygger på budgettal for 2011 og 2012. Kommunerne har endnu ikke indleveret regnskaber for 2011. Derfor kender man ikke de faktiske udgifter på revalideringsområdet.