Vicepræsidenten i AC Milan bekræfter over for tipsbladet.dk, at klubben ønsker at byde på Daniel Agger i transfervinduet i januar.
"Vi MÅ og SKAL have en forsvarer i januars transfervindue. Derom kan der slet ikke herske nogen tvivl. Vi har hele tiden holdt øje med Aggers situation i Liverpool, og har naturligvis noteret os de problemer, der har været i forhandlingerne mellem de to," siger Galliani.
Agger er dog ikke den eneste forsvarsspiller, som de har kig på i Milan.
"Vi har en liste på tre-fire navne, som er mulige emner til forsvarspladsen, og Agger er en af dem. Vi vil helt sikkert byde på en af dem til januar," siger Galliani til tipsbladet.dk.