Politikerne på Christiansborg diskuterer i øjeblikket, hvornår danskerne må gå på pension og om efterlønnen skal afskaffes. Men selv kan folketingsmedlemmerne se frem til masser af pensionskroner i en tidlig alder, og de bestemmer tilmed selv deres løn og pensionssatser.
Pensionsreglerne for politikerne i Folketinget giver nemlig næsten 20.000 kroner om året, fra de er fyldt 60 år, når folketingsmedlemmet har siddet i sædet i et år. Efter 20 år venter der hver eneste måned over 28.000 kroner i pension.
Men hvis de beslutter at afskaffe efterlønnen, skal deres egen pension så ændres? Blandt de partier, der går ind for at sparke efterlønnen ud, er meningerne delte. De Konservative mener, at pensionsopsparingen er helt i tråd med pensionsreglerne ude i erhvervslivet.
"Ligesom, hvis man har været ansat i alle mulige virksomheder, så optjener man pension. Pensionens størrelse efter for eksempel halvandet år er jo meget, meget lille. Det er ikke noget man kan leve af," siger Tom Behnke, der er sit partis medlem af Udvalget for Forretningsordenen, til Newspaq.
Han bakkes op af Venstre, der dog er villig til at se på om den tidlige pension skal ændres.
"For det første skal man jo huske, at den pensionssats man får udbetalt, jo ikke er noget man kan leve af efter et år i Folketinget. Det andet er, at man også skal se på pensionen for folketingsmedlemmer, når man forhandler om efterløn og tilbagetrækningsalder," siger Kristian Jensen, der er gruppeformand for Venstre.
De radikale er også klar på at se på politikerpensionen, men partiets finansordfører Morten Østergaard mener, at pensionen også bør afspejle jobusikkerheden: "Man skal dog huske på, at livet som folketingsmedlem er mere usikkert end så mange andre job."
I rød blok er holdningen mere klar. Det er ikke rimeligt, at kort tid i jobbet giver pensionskroner i en pensionsmæssig ung alder.
"Nu er det en pensionsordning, ligesom man har på en arbejdsplads, og den kan man tegne med forskellige forhold. Vores indstilling til det er, at vores pensions- og arbejdsforhold skal afspejle det, der er ude på arbejdsmarkedet," siger Carsten Hansen, der er socialdemokraternes medlem af Udvalget for Forretningsordenen.
Alliancepartnerne fra SF er også klar til et serviceeftersyn af egne pensionsforhold.
"Nu er der jo ingen konkrete forhold, men vi er klar til at se på konkrete forslag, når de kommer. Men det er selvfølgelig vigtigt, at forholdene for medlemmerne af Folketinget ikke bliver en boble, der ligger fjernt fra resten af samfundet," siger Astrid Krag fra SF.
Enhedslisten og Liberal Alliance er begge villig til at gå endnu drastigere tilværks. Line Barfoed fra Enhedslisten peger på, at blandt andet ministerlønninger bør ligge på niveau med en oversygeplejerskes løn. Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll vil hæve pensionsalderen markant for alle i både Folketinget og resten af samfundet.
Det har ikke været muligt at få Dansk Folkepartis holdning til pensionsreglerne.
Alle folketingsmedlemmer, der samlet har siddet som medlem i et år, er berettiget til 1.603,52 kroner pr. måned i pension fra medlemmet fylder 60 år.
Reglerne er lige blevet ændret, så pensionsalderen for nye medlemmer stiger, så den følger efterlønsalderens stigning. Men de, der har været medlem fra den 1/7-2010 og tilbage, er omfattet af pensionsreglen. Det betyder, at næsten alle de folketingsmedlemmer, der forhandler tilbagetrækningsalder og afskaffelse af efterlønnen, kan se frem til tidlige pensionskroner.
Pensionsstørrelsen stiger alt efter, hvor mange år medlemmet har siddet i Folketinget, og bliver udbetalt hver måned, efter personen er fyldt 60 år og ikke har anden indtægt.
Under 1 år giver ikke ret til pension.
1 år giver 1603,52 kroner pr. måned.
5 år giver 8.017,61 kroner pr. måned.
10 år giver 15.813,21 kroner pr. måned.
15 år giver 22.720.69 kroner pr. måned.
20 år og derefter giver 28.123,33 kroner pr. måned.
Kilde: Folketingets Administration