Hvordan skal 5.000 flere danskere med nedsat arbejdsevne komme i fleksjob inden 2020, når der i dag er 17.000 arbejdsløse fleksjobbere?

Det spørgsmål udgør en central knast i regeringens udspil til en fleksjobreform.

Læs også:

Efterlysning: Mette mangler 22.000 fleksjob

Men kort før forhandlingernes afgørende fase kaster kommunerne en livline til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Omtrent to ud af tre kommuner forventer at oprette flere fleksjob i løbet af de næste par år. Det viser en omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget af Avisen.dk blandt kommunernes personalechefer.

60 ud af de 98 kommuner har svaret - heriblandt landets fem største.

Positive signaler

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). På trods af det positive budskab er socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen også meget forbeholden med at kommentere på undersøgelsen.

Han medgiver dog, at det er et "positivt signal".

"Jeg kan sige så meget, at muligheden for at skabe flere fleksjob fylder meget i forhandlingerne," siger han.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er mere snakkesagelig. Men selv om kommunerne råder over en tredjedel af de danske arbejdspladser, mener han ikke, at udmeldingen er en redningsplanke for reformen.

"De bærer allerede en stor del af læsset. Nogle kommunale institutioner er allerede halvt fyldt med fleksjobbere. Det er det private arbejdsmarked, der er nøglen til succes," siger han.

Ønsketænkning

Bent Bøgsted mistænker desuden, at personalechefernes svar i undersøgelsen er udtryk for ønsketænkning snarere end realitetssans.

"Hvis kommunerne så gerne vil, må man undre sig over, at der er 17.000 ledige fleksjobbere i dag," siger han.

Høje-Taastrup er en af de kommuner, som ikke forventer, at der bliver skabt flere fleksjob.

HR- og Personalechef Hanne Borchersen begrunder den vurdering med, at kommunen allerede har gennemført hårde besparelser.

"Det politiske indhold vil jeg ikke blande mig i, men som administrator må jeg sige, at vi allerede har fyret rigtig mange almindelige medarbejdere, så jeg har svært ved at se, at vi skulle ansætte flere, hvad end der er tale om fleksjobbere eller andre," siger hun.

Fleksjob bliver dyrere

Helle Kold Nielsen er medstifter af Facebook-gruppen 'Stop Fleksjobreformen', der har rejst en massiv kritik af regeringens reformplaner.

Hun anerkender kommunernes positive signaler, men påpeger, at det primært er det private erhvervsliv, der mangler motivation over for fleksjobbere.

"Den store udfordring for regeringen er at få det private med, og der er intet i udspillet, der tyder på, at det lykkes, tværtimod," siger hun.

Ifølge beregninger foretaget af protestgruppen bliver det dyrere for arbejdsgivere at ansætte fleksjobbere på over 12 timer som følge af reformen.

"Så spørgsmålet er, hvordan personalecheferne ville svare, hvis de fik at vide, at det blev dyrere at oprette fleksjob," siger Helle Kold Nielsen.

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti deler bekymringen for en fordyrelse for arbejdsgiverne. I dag får arbejdsgiverne nemlig tilskud til de timer, som fleksjobbere arbejder, mens reformudspillet lægger op til, at de fremover skal betale fuld løn for det antal timer, som fleksjobbere arbejder.

"Såfremt det bliver tilfældet, vil det næppe virke motiverende for hverken offentlige eller private arbejdsgivere," siger han.