Hun havde hørt rygterne overalt: Irlands egen premierminister har ikke engang læst den traktat, som han vil have sit folk til at stemme ja til.

Så da den danske journalist Mette Fugl i maj fik muligheden for at spørge Brian Cowen direkte, gjorde hun det selvfølgelig.

'Har du læst traktaten?' lød det enkle spørgsmål, som gav ministeren en træt grimasse. Og som kostede ham en bitter indrømmelse.

- Jeg har ikke læst den fra start til slut, svarede Brian Cowen.

Historien gik med lynild gennem de irske medier, der ryddede forsider og skrev lange analyser om Cowens politiske fejlskud.

- I det øjeblik han sagde, at han ikke havde læst hele traktaten, så besluttede jeg mig til et ’nej’ lige på stedet. Hvordan kan man seriøst forvente af os, at vi vil stemme for noget, som vores egne ledere ikke engang gider læse?, sagde Martin Cunningham, en nej-siger, ifølge avisen Irish Independent.

Før valgkampen gav næsten samtlige meningsmålinger et 'ja' til traktaten. Efter Fugls spørgsmål og adskillige ugers kampagne stemte folket nej - 53,4 procent mod 46,6 procent ud af flere end tre millioner stemmer.

Min ære, min fejl

Forklaringerne på nej’et er mange, men skandalen over Brian Cowens manglende vilje til at læse traktaten hænger ved.

Og det var den vigtigste grund til nej’et, siger den betydningsfulde Sinn Fein-præsidenten, Gerry Adams, til det danske dagblad Information. Det kørte mandag overskriften »Det var Mette Fugls skyld« i avisen på side 10.

Mette Fugl – der selv har arbejdet på Information - var at dø af grin, da hun så overskriften.

- Min skyld, mit ansvar, min ære, min fejl… Altså, det skal siges med et glimt i øjet, det vil jeg insistere på, siger den erfarne journalist fra en mobiltelefon på vej fra København til Belgien.

Hun understreger, at hun 'i princippet er neutral, hverken for eller imod EU,' og hun blot stillede et relevant journalistisk spørgsmål på det rigtige tidspunkt.

Og så skynder hun sig at pege på alle de andre faktorer i valget - at ja-siden kom sent i gang med kampagnen, at regeringen misforstod befolkningen, og at økonomien generelt i Irland er ved at bryde sammen.

- Sådan et nej er meget sammensat. Man kan man ikke bare sige, at det skyldes et enkelt spørgsmål. Der var en meget stor vrede mod regeringen, som de fuldstændig overså, og som vi har set det før, så var der igen en løs forbindelse mellem EU-toppet og folket. Valget kom i virkeligheden til at handle om alt muligt, der slet ikke var med i traktaten - hvorvidt der ville komme aborter på alle gadehjørner og en EU-hær, siger Mette Fugl.

Hun vil dog gerne erkende, at hendes spørgsmål - og ikke mindst Cowens svar - også havde en vis betydning.

- Det er klart. Der er mange, der brugte det som en slags undskyldning eller forklaring. Når han ikke engang har læst den, hvorfor skulle jeg så?.

Hvor stor en betydning spørgsmålet har haft, vil hun dog ikke gætte på. Det ville være fjollet, siger hun.

Hvem har egentlig læst den?

Brian Cowen var hurtigt ude og forsvare den manglende læsning af traktaten.

For han havde jo forhandlet 95 procent af indholdet hjem, sagde han. Bare ikke lige haft tid til at læse den igennem samlet.

- Og hvem har egentlig tid til at læse en 300 siders traktat, der vejer seks et halv kilo, som Mette Fugl selv bemærker.

Den irske EU-kommissær Charlie McCreevy – han står for det indre marked - har heller ikke læst den. Det siger han selv.

- Traktaten referer til underafsnit af tidligere underafsnit og andre dokumenter, så der er ingen person på denne side af Timbuktu, der ville være i stand til at læse den samlet, sagde han til The Irish Times.

Der er endnu ikke fundet nogen løsning på krisen efter det irske nej.