Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 24. jan. 2011, kl. 18:29
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Forleden blev der skudt på Tomsgårdsvej på Nørrebro. Skudene var en del af et bandeopgør, som Frank Jensen (S) og Københavns Politi nu vil til livs.
Forleden blev der skudt på Tomsgårdsvej på Nørrebro. Skudene var en del af et bandeopgør, som Frank Jensen (S) og Københavns Politi nu vil til livs. (Foto: Google Maps)

Mere lys og flere patruljer mod bandeskud

Bandekrigen raser i København, hvor Politi og kommunen nu sætter ind mod skudene, som gør borgerne utrygge.

Nu vil Københavns borgmester og politi sætte en stopper for bandekrigens terror mod almindelige borgere.

Overborgmester Frank Jensen (S) og Københavns politidirektør Johan Reimann vil sammen øge opmærksomhed ved de såkaldte 'hotspots', hvor skyderier typisk foregår. Et af dem er Jægersborggade, som har lagt mure og vinduer til de rivaliserende bandes krig.

Det kom frem efter et møde mellem kommune og politi.

Konkret vil politiet sende flere patruljer ud til de farlige zoner, så borgene kan føle sig tryggere. Københavns Politi vil også forsøge at opklare flere af skudsagerne. Men der kommer ikke flere penge til efterforskning i politiets bandeenhed.

"Det er utrolig vigtigt, at en politimæssig indsats går hånd i hånd med det kriminalpræventive arbejde, som kommunen står for. For vores vedkommende sætter vi ind med en massiv tilstedeværelse af politi på gaden i områderne," siger politidirektør Johan Reimann.

Kommunen vil sikre borgerne med mere gadelys og overvågning. Samtidig skal der fokus på gadearbejde og tilbud til de unge. Men igen følger der ikke penge med målsætningen.

Som et symbol på samarbejdet, drager kommunen og politiet sammen ud til familier med børn, der deltager i skudepisoder. Besøget skal understrege forældrenes ansvar.

"Det er uacceptabelt, at kriminelle miljøer holder byens beboere som gidsler i deres interne opgør om kriminelle markeder. Kommunen og politiet har hvert sit ansvarsområde, men også behov for at koordinere indsatsen," siger Frank Jensen.

24.01-2011 | 20:33 af svend petersen
Er der virkelig nogen der tror at borgmester Frank Jensen og andre kan stoppe en bandekrig, med mere lys i de farlige zoner, hvor er de farlige zoner idag,, og hvor er de i morgen.
Dem der laver den slags er jo ikke 14 eller 15 år, så det hjælper nok heller ikke at Mette Fredriksen går på gaden med natteravnene i Ballerup,der skal hel andre ting til, men hun fik jo lidt omtale.
Som jeg ser og hører det,ligger myndighederne sig næsten på ryggen og overgiver sig.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.