Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Menneskefødder skyllet op på land

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Fire højrefødder og en venstrefod er på et år skyllet op på Canadas vestkyst. Politiet står på bar bund, og indbyggerne frygter en seriemorder

18. juni 2008 kl. 16:04 Maria Thuesen Bleeg
Del på Facebook

Frygten begyndte for 11 måneder siden, da en pige fandt en afrevet menneskefod i en sportssko, der var skyllet i land på Jedediah-øen ved Canadas vestkyst.

Siden er tre andre højrefødder i strømper og sportssko dukket op på vestkysten, og canadierne undrer sig.

I mandags fandt en strandgæst en venstrefod, der sejlede rundt i en sko ved Westham-øen.

Ingen ved, hvor fødderne kommer fra, hvor længe de har ligget i vandet, eller hvor resten af kroppen er.

»Vi ved endnu ikke, hvad vi har med at gøre,« siger politiets talsmand, Sharlene Brooks, til Vancouver Sun.

Politiet behandler sagen som en forbrydelse og undersøger føddernes dna. Men det kommer de ikke nærmere et svar af.

»Selvom vi har dna, ved vi ikke, hvem det tilhører,« siger Sharlene Brooks.

Så mange teorier

Canadierne spekulerer på, om det er en serimorder eller bandekriminalitet. Muligvis er det fødderne fra fem personer, der døde i en flyulykke ved kysten for tre år siden. Eller det kan være ofre for tsunamien, der ramte Asien i 2004?

»Politiet vil ikke sige, om det er kvinde eller mandefødder. Der er så mange teorier og alt for mange fødder,« skriver en bekymret læser på avisens debatforum.

Curtis Ebbesmeyer er ekspert i vandstrømninger, og han mener ikke, at det er så mærkeligt, at fødderne er fundet i løbesko. Den type sko er sværest for vand at nedbryde, fordi de er lavet af hårde materialer, der flyder. Derfor kan de fem fødder og sko have ligget i vandet længe.

Eksperten vurderer, at menneskefødderne kan stamme helt op til 1.600 kilometer væk fra Canadas vestkyst.

Afstanden mellem Vancouver og Malaysia er 11.000 kilometer, hvis fødderne er fra tsunamiofre.

»Det her er et af de mest unikke tilfælde, jeg nogensinde har hørt om. Sandsynligheden for at det kun er fødder, der dukker op og ikke andre kropsdele, er som at få en royal flush (det højeste man kan få i poker, red.) flere gange i træk,« siger eksperten til Vancouver Sun.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
18.06-2008 | 16:27 af gitte rasmussen
Den sag må de se at få fod på.
 
 
18.06-2008 | 23:18 af leon lerche
gittegram, jeg følger dig, hilsen fra. Leon, stadig mene at du har smidt en masse guldkorn her i debatten.
 
 
19.06-2008 | 23:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites