Guld og ædelstene.
Nu får direktøren i gennemsnit 5,1 millioner kroner om året i stedet for 4,5 millioner.
Sådan er det i hvert fald for otte af landets største børsnoterede virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten i dag, efter de har undersøgt selskabernes årsregnskaber.
De otte såkaldte C20-selskaber har givet deres topledelse en lønstigning på 13 procent i gennemsnit fra 2010 til 2011.
"Det er et mærkeligt signal at sende på et tidspunkt, hvor mange selskaber er i krise, og hvor mange medarbejdere oplever, at de bliver afskediget," siger direktør Charlotte Lindholm fra Dansk Aktionærforening til Jyllands-Posten.
Blandt selskaberne er Danske Bank. Her har ledelsen fået 30 procent mere i løn fra 2010 til 2011. Samtidig skal banken fyre 2000 medarbejdere, skriver TV2.
Danske Bank begrunder lønstigningen med, at der er international konkurrence om de bedste ledere.
"For at kunne fastholde og tiltrække de bedste direktionsmedlemmer valgte bestyrelsen i slutningen af 2010 at hæve lønningerne for Danske Banks direktion. Aflønningen er styret af international konkurrence om de bedste ledere, som får en høj løn. Den konkurrence deltager vi i på linje med andre store virksomheder," siger Anders Klinkby fra Danske Banks presseafdeling til Newspaq.
De otte selskaber, som Jyllands-Posten har undersøgt er Danske Bank, TDC, Tryg, Vestas, Chr. Hansen, Coloplast, Novo Nordisk og Novozymes.
Det er bestyrelserne i selskaberne, der forhandler lønnen på plads med cheferne.
Alle bestyrelser undtagen Coloplast har givet lønforhøjelse til ledelsen.
Til sammenligning med lønstigningen på 13 procent, har de gennemsnitlige lønstigninger blandt almindelige medarbejdere været meget mindre. I industrien, der i søndags forhandlede sig frem til en overenskomst, er der for eksempel lagt op til en stigning i mindstelønnen på 1,26 procent til næste år.
Professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet mener, at de store lønstigninger kan blive et problem for ledelserne.
"Det kan gå ud over motivationen og i sidste ende produktiviteten. Dermed kan det skade arbejdet og produktionen og er en alvorlig moralsk situation for lederne," siger Henning Jørgensen til TV2.