Ud med kødpålæg og rødt kød og ind med fjerkræ og fisk.
Anbefalingen er hørt før fra verdens kosteksperter, men nu bliver bøfferne og spegepølsen for alvor sendt i skammekrogen af verdens mest toneangivende kræftforskere. Det skriver Børsen.
World Cancer Research Fund International og The American Institute for Cancer Research anbefaler ud fra nye forskningsresultater, at kødpålægget forsvinder helt ud af madpakken, mens du maks bør spise 300 gram rødt kød om ugen, hvis du vil undgå kræftsygdom.
Og hos Kræftens Bekæmpelse, der har genenmgået den nye amerikanske forskning, er man ikke i tvivl om, at der ligger stor alvor bag udmeldingen.
- ...Der er absolut ingen tvivl om, at sammenhængen mellem kødforbrug og udviklingen af tarmkræft er ganske betydelig, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Morten Strunge Meyer, til Børsen.
Budskabet om at spise mindre kød skal nu kommunikeres ud til danskerne uden at forvirre dem
- Og i den sammenhæng vil det være af stor beydning inden at få fødevarebranchen, restauranter og kantiner med i forhold til at få dem taget i ed på, at de vil medvirke til at skære ned på de daglige kødrationer, siger Morten Strunge Meyer til Børsen.