Mavesår hos grise kan fortælle om din stress-risiko

Det viser ny forskning af, hvordan grise reagerer på stress, som biolog Bodil Hjarvard står bag og netop har skrevet en ph.d.-afhandling om.

»Ligesom mennesker er grise sociale væsener, som organiserer sig hierarkisk. I en gruppe inddeler de sig hurtigt i højt rangerende og lavt rangerende grise. Og det, vi kan se, er, at de lavest rangerende grise reagerer mest på akut stressede situationer. Det gør dem mere udsatte for stressrelaterede sygdomme,« fortæller Bodil Hjarvard.

Den viden kan være værdifuld for os mennesker. Grisene ligner os nemlig ikke kun socialt, men også fysisk.

»Grise og mennesker reagerer ens overfor stress. De kan udvikle mavesår og hjerte-karsygdomme ligesom vi gør, og de parametre, vi har målt på, findes også hos mennesker,« forklarer Bodil Hjarvard.

Bange for en spand

En af de stress-tests, grisene blev udsat for, var, at der blev kastet en spand ind i svinestien. Både før og efter testen blev grisenes blod blandt andet målt for stresshormoner.

Såvel højt som lavt rangerende grise havde bagefter et forhøjet niveau af stresshormoner. Og det er positivt, for i en farlig situation skal man stresse for at kunne yde noget ekstra. Men ikke for længe.

»Mens ledergrisene kom hurtigt ned på et normalt niveau, var undergrisene stressede i længere tid bagefter. Og det, ved vi, er skadeligt for kroppen, fordi immunsystemet overreagerer og derved bliver bibeholdt i alarmberedskab,« forklarer forskeren.

Svage har flest sygedage

Konklusionen er ifølge Bodil Hjarvard, at dem, der er lavest i hierarkiet, bliver hårdere ramt af stressede situationer.

»Mens ledergrisene kom hurtigt ned på et normalt niveau, var undergrisene stressede i længere tid bagefter. Og det, ved vi, er skadeligt for kroppen, fordi immunsystemet overreagerer og derved bliver bibeholdt i alarmberedskab. Der er selvfølgelig forskel på svin og mennesker, men vores bud er, at den dominante gris bedre kan klare forskellige stressende situationer uden at blive syg, mens undergrisen hyppigere vil bukke under for den stress, den bliver udsat for. For mennesker betyder det, at de vil have flere sygedage,« siger biolog Bodil Hjarvard.

På længere sigt håber Bodil Hjarvard, at griseforskningen kan gøre os så meget klogere på stress, at man kan kortlægge graden af stress blandt mennesker eksempelvis ved hjælp af blodprøver.

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.