Der har længe svirret rygter om, hvorvidt Mary og Frederik ville udvide familien.
Men nu er det ganske vist: Kronprinsesse Mary venter sig - ikke bare med et, men hele to børn.
Det oplyser Kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse.
"Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen har den store glæde at meddele, at Kronprinsessen venter tvillinger," skriver kongehuset.dk.
De to nye royale bebser forventes at komme til verden på Rigshospitalet i løbet af januar måned 2011.
Når tvillingerne bliver født, vil det blive Mary og Frederiks tredje og fjerde barn.
De har i forvejen prins Christian og prinsesse Isabella.