Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 23. nov. 2009, kl. 13:53
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Mishandlingen blev filmet på mobilkamera, så politiet efterfølgende kunne finde frem til de unge mænd, som stod bag drabet på marsvinet.
Mishandlingen blev filmet på mobilkamera, så politiet efterfølgende kunne finde frem til de unge mænd, som stod bag drabet på marsvinet. (Foto: Youtube.com)

Marsvin-dyreplagere slipper for fængsel

De seks unge fra Aalestrup, der i dag stod anklaget for dyremishandling af et marsvin sidste år, skal ikke bag tremmer.

Betinget fængsel, bøde på 1.000 kroner og ingen fængselsstraf.

Alle seks unge mænd, som i dag er 17-21 år, blev i dag idømt betin­gede straffe for at have sat ild til et levende marsvin sidste sommer, hvorefter de slog marsvinet ihjel med en kølle og filmede hele mishandlingen.

Først tog de marsvinet op af en spand. Så hældte de benzin på det og satte ild til det. Derefter lod de marsvinet løbe lidende rundt, mens de skiftevis tæsker løs på dyret med en lang knippel - en såkaldt totenschlæger. Alt sammen blev optaget på mobiltelefon, der derefter blev lagt ud på nettet til offentlig skue.

Tre af mændene fik 20 dages betinget fængsel, to fik 30 dages betinget fæng­sel.

Den sidste mand fik 40 dages betinget fængsel, fordi han havde købt marsvinet. Fem af mændene blev udover den betingede fængselsdom idømt en bøde på 1.000 kroner. Alle skal desuden betale sagens omkostninger.

Anklageren, Torben Kaufmann, havde desuden gået efter at få alle de unge mænd frataget retten til at have med dyr at gøre, men det sagde dommeren nej til med den begrundelse, at der var tale om en engangs forseelse.

"Vi har lagt vægt på, at det var en aftalt dyremishandling, som der var meget afstumpet og modbydelig," siger anklager Torben Kaufmann til Newspaq, som alt i alt godt tilfreds med dommen.

"Jeg er tilfreds med, at de er dømt skyldige, og også at der er afsagt fængsesldomme -selvom de er betingede," siger han til Newspaq.

Alle seks modtog dommen.

Statsadvokaten skal nu vurdere, om dommen skal ankes.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.