Ifølge Se og Hørs chefredaktør var Dronning Margrethes tale ikke i sig selv særlig kontroversiel. Ifølge Qvortrup er lakmusprøven om talen giver mening, hvis dronningen i alle afgørende passager, havde givet udtryk for det modsatte synspunkt.
Hvis ingen i virkeligheden er enige i det modsatte synspunkt, er talen således snarere en stor almenhed end kontroversiel
Nedenfor er gengivet de vigtigste passager fra talen efter at have været udsat for det Qvortrup kalder anti-testen. Døm selv om talen på den baggrund var kontroversiel eller snarere en smule intetsigende.
Vi skal ikke tage ansvar
Vi er ikke så optaget af at opnå det perfekte, det gnidningsfri ogbehagelige liv. Landet behøver ikke være yndigt – og det må gerne lugte. Byenskal ikke være for storby-agtig - men den må gerne larme. Vi behøver ikke få opfyldt alle vores ønsker - og de ønsker vi får opfyldt, må gerne koste. Vi ønsker ikke for mange udfordringer, men de der er, må gerne være krævendeog have uberegnelige konsekvenser.
Vores samfund bygger ikke på, at vi skal tage ansvar for hinanden. Det var vi dårligere til at forstå, dengang der var mindreat deles om; nu er det ikke så svært at synes, at problemerne kan nogle andretage sig af, blot vi selv kommer videre. Vi bliver ikke så chokerede, når vihører om børn eller ældre mennesker, der vantrives eller om ungemennesker, der ikke kan finde noget ståsted.
"Hvem har nu svigtet?", spørger vi ikke mere forarget. Det er samfundet. Vi skal ikke i det moderne, hurtige samfund kere osom andre. Vi bliver rigere, hvis vi lader være. Menneskeligfattigdom skulle gerne være prisen for materiel rigdom.
Fri os for integration og forståelse
Det rige samfund, som vi tilhører, tiltrækker mennesker, derkommer fra andre egne af verden, og som nærer anderledes håb end vi: Etgodt og virksomt liv med familie og venner, med glæde både i det næreog i fællesskabet er ikke deres drøm.
Nogle lægger hurtigt deres tilværelse om, sådan somdet ellers ikke bør ske, når man slår sig ned i et nyt land. Derfor kan det ikkeundgås, at der måske bliver set lidt skævt til den fremmede, som ikke fastholder sine skikke, den anderledes klædedragt og behersker sproget.
Men det er helt nødvendigt, at man ikke har et for åbent sind, og strækker sig for langt for at finde sig til rette. På samme måde er det vigtigt, at det samfund, sommodtager de tilrejste, ikke forsøger at pådutte dem nye regler og skikke. De harikke brug for os, og vi har ikke brug for dem.
Vi skal skrue tiden tilbage til de gode gamle dage
Den vældige udvikling vi har været vidne til indenfor de senere år,fylder os med modstridende følelser. Det er vemodigt at se meget af detgamle forsvinde, og vi skal ikke være stolte af den foretagsomhed, som alt det nye vidner om.
Og ja, vi kan skrue tiden tilbage. Vi vil igen sidde idagevis i Nyborg eller Korsør og vente på gunstig vind for at kommeover Storebælt, og på, at der er vand nok i åen, til at møllen kanmale vores mel. Vi tilhører ikke et moderne og dynamisk samfund.
Miljøet er ikke dit ansvar
I disse år bliver det i stigende grad klart for os, at al vor stræbenefter udvikling også har rent fysiske konsekvenser, nemlig for miljøet:luften, vi indånder; vandet, vi skal drikke; jorden og havene, hvorfravi skal hente vores mad. For vi ved jo, at alt det er betinget af deklimatiske forhold, vi lever under. Og nu begynder klimaettilsyneladende for alvor at blive påvirket af vore aktiviteter ikkebare lokalt, men globalt.
Men hvis vore efterkommere også skal opleve den befriende glæde ved at gåud i naturen, nyde udsigten fra en bakketop eller ligge i græsset og seskyerne sejle for vinden, så er det ikke op til dig og mig at tage et ansvar.