Folk vil dø, folk vil slås, og folk vil skrige på at få den komfortable verden tilbage, som den var engang.

Men lige meget vil det hjælpe. Den mængde olie, som er tilbage i verden, slipper op om bare 40 år, og der er ingen med forstand på det sorte guld, der tror, at vi kan gøre noget som helst for at forhindre det.

De kommende år vil oliebranchen desperat endevende undergrunden for at klemme mere og mere ud af det, der engang var store, sorte underjordiske bassiner, som sikrede os varme i husene og benzin på bilerne.

Men energieksperterne er enige. Når olien slipper op, har vi ikke nået at omstille os til andre energikilder. Med mindre vi altså gør noget NU. Og det med en hastighed, der er langt højere end i dag.

Vi bliver nemlig mere og mere afhængig af olien: vi brugte 26 milliarder tønder olie i 2000, men i 2030 vil behovet ifølge Det Internationale Energiagentur være steget til 44 milliarder.

Hvis vi ikke sætter meget stærkere ind nu, kommer vi altså til at leve i en verden, hvor der langt fra er nok energi til alle. Det vil betyde døden for fattige mennesker og voldsomme prisstigninger for de rige.

Dyrere benzin

Konsekvenserne dukker allerede nu igen og igen op i tv-aviserne. Fødevarepriserne er på himmelflugt, og det får folk til at slå hinanden ihjel i desperation. Lastbilchauffører strejker, fordi deres arbejde ikke længere giver nok overskud, og landets bilejere har i løbet af det forgangne år skullet grave 10 procent dybere i lommen, når bilen skal tankes op.

Og det kommer til at gøre mere ondt, når prisen på olie vil stige. Igen og igen og igen.

Men selvom det først er nu, at oliekrisen kradser, skal vi 28 år tilbage i tiden for at finde det tidspunkt, hvor nedturen for olien starter, og det sorte guld mister noget af sit gyldne skær.

1980 er nemlig et vendepunkt for olien.

Oliegiganterne er væk

Før 1980 er der masser af store fund, og oliegeologer verden over finder flere af de såkaldte 'oil-gigants'. Det er felter, der er så store, at de kan forsyne hele verden med olie i et halvt år.

Men efter 1980 vender oliegeologerne tilbage med tomme prøveflasker, og det går støt ned ad bakke for beholdningen. Alligevel synes sandheden ikke rigtig at være gået op for mennesket, for vi bruger i dag lystigt langt mere olie, end vi finder: olieforbruget stiger med tre procent om året.

Indtil for nylig har verden levet fint af reserverne og de mindre nye felter. Men nu formørkes lyset for enden af tunnelen.

Tomrum efter olien

Flere af verdens store felter har allerede nået deres højdepunkt. I mange lande er nedgangen begyndt, og i de mest olierige lande i Mellemøsten forventes højdepunktet at være allerede omkring 2020.

Oliefolkene taler om tomrummet. Med en blanding af ærgrelse og respekt. Det er den tid, der går mellem den sidste dråbe olie og til man har udviklet så mange vindmøller og bølgeenergianlæg, at man kan lave nok strøm og benzin til verden.

Ingen ved, hvor lang tid det vil tage. Men det bliver onde år uden olie.

Kilde: Preben Maesgaard fra Nordisk Folkecenter for vedvarende energi, Henrik Lund, professor på Teknologi, Miljø og Samfund på Aalborg Universitet, Klaus Illum fra analysefirmaet ECO Consult og Peter Stigsgaard, direktør for oliebranchen i Danmark.