Lastbilschauffør Rainer Gugerel havde sidste år set frem til de tre kroner mere i timen, som hans overenskomst gav ham krav på, men selv om han nu officielt har en højere timeløn, får han ikke flere penge af sin arbejdsgiver. Lønstigningen blev nemlig fratrukket hans personlige tillæg - helt efter reglerne.
"Vi fik lønstigninger sidste år, men arbejdsgiveren har ifølge overenskomsten lov til at trække dem fra i vores personlige fradrag, så det blev de," fortæller Rainer Gugerel, der generelt er utilfreds med arbejsforholdene i branchen.
"Jeg kan ikke sige andet, end at fagforeningen har sovet i timen," siger Rainer Gugerel, der heller ikke har ret til barnets første sygedag.
Præcis samme situation risikerer 45.000 danske chauffører at stå i. "Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til modregning" af lønstigningen, står det skrevet sort på hvidt i overenskomsten mellem arbejdsgiverforeningen HTS og 3F, der organiserer praktisk talt alle danske chauffører, og det samme er tilfældet i aftalen med DI. Med andre ord betyder en lønstigning i årets overenskomstforhandlinger ikke nødvendigvis mere i løn for de ansatte.
3F: Det bliver misbrugt
"Det lyder sygt, det gør det da, men sådan er det. Det står i overenskomsten," siger Erik Jensen, der er faglig sekretær i 3F Københavns Chauffører.
"Det er et forbehold, som har været brugt af arbejdsgiverne her i krisetiderne - eller misbrugt, rettere sagt," siger han.
Der er imidlertid ikke meget at gøre ved det, tilføjer forhandlingssekretær i 3Fs transportgruppe, Leif Ørnberg Rasmussen, der dog ikke har nogen fornemmelse af, hvor tit arbejdsgiverne tager forbeholdet i brug.
"Det er naturligvis til stor fordel for arbejdsgiverne, meget stor fordel. Men der er ingen grund til at spekulere over det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Jeg har aldrig betraget arbejdsgiverne som tåber, så de vil tage sig alt for godt betalt til, at det forbehold nogensinde bliver taget ud," siger han.
På grund af de igangværende forhandlinger vil hverken Dansk Erhverv eller DI, der er de to arbejdsgivernes forhandlere på transportområdet, udtale sig om sagen.
Tab for to milliarder
De danske vognmænd er hårdt pressede på økonomien. Fra 2007 til 2009 er transportbranchens årlige overskud faldet med to milliarder kroner i overskud eller omkring en femtedel af den samlede omsætning, viser en analyse fra brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik. Derfor bliver vognmændene nødt til at skære ned på lønudgifterne, forklarer cheføkonom Ove Holm.
"Vognmændene er meget hårdt pressede og er tvunget til at tilpasse sig. De kan sælge lastbilerne eller pille nummerpladerne af, men de er desværre også nødt til at skære ned på lønudgifterne. Ellers kan de simpelthen ikke holde snor i omkostningerne."
Der er ingen optælling af, hvor mange danske chauffører, der får personlige tillæg, men det er vidt udbredt. Vognmændene brugt i tiden inden krisen personlige tillæg som en måde at tiltrække arbejdskraft på, fortæller Ove Holm.
"De år, der var fuld tryk på, forsvandt chaufførerne til byggebranchen, så vognmændene forsøgte at fastholde chaufførerne ved at uddele personlige tillæg. Men nu er det svært for chauffører at finde beskæftigelse, så behovet for de personlige tillæg er der ikke længere."
Forsker: Forbehold gør ingen forskel
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due kender til forbeholdet, der også findes i nogle overenskomster i andre brancher. Han vurderer, at tilføjelsen ikke gør den store forskel.
"I nogle overenskomster står det skrevet, i andre ikke. I praksis gør det ikke den store forskel, om det er skrevet ind eller ej," forklarer han.
Lastbilchauffør Rainer Gugerels løn steg sidste år med tre kroner i timen. Troede han. For selv om timelønnen blev højere, fik han ikke flere penge. Arbejdsgiveren trak nemlig lønstigningen på tre kroner fra i Rainer Gugerels personlige tillæg - og det er helt efter reglerne.
"Vi fik lønstigninger sidste år, men arbejdsgiveren har ifølge overenskomsten lov til at trække dem fra i vores personlige fradrag, så det blev de," fortæller 40-årige Rainer Gugerel, der bor i København.
"Jeg kan ikke sige andet, end at fagforeningen har sovet i timen," siger Rainer Gugerel, der generelt er utilfreds med forholdene i branchen. Han nævner blandt andet, at han ikke har ret til barnets første sygedag.
Præcis samme "lønfælde" er resten af de omkring 45.000 danske chauffører udsat for.
"Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til modregning" af lønstigningen, står det skrevet sort på hvidt i overenskomsten mellem arbejdsgiverforeningen HTS og 3F, der organiserer praktisk talt alle danske chauffører. Det samme står i overenskomsten med DI.
Med andre ord betyder en timelønstigning i årets overenskomstforhandlinger ikke nødvendigvis mere i løn for de ansatte.
3F: Det bliver misbrugt
"Det lyder sygt, det gør det da, men sådan er det. Det står i overenskomsten," oplyser Erik Jensen, der er faglig sekretær i 3F Københavns Chauffører.
"Det er et forbehold, som har været brugt af arbejdsgiverne her i krisetiderne - eller misbrugt, rettere sagt," siger han.
Der er imidlertid ikke meget at gøre ved det, tilføjer forhandlingssekretær i 3F's transportgruppe, Leif Ørnberg Rasmussen, som dog ikke har fornemmelse for, hvor ofte arbejdsgiverne tager forbeholdet i brug.
"Det er naturligvis til stor fordel for arbejdsgiverne, meget stor fordel. Men der er ingen grund til at spekulere over det - jeg har aldrig betraget arbejdsgiverne som tåber, og de vil tage sig alt for godt betalt til, at det forbehold nogensinde bliver taget ud," siger han.
På grund af de igangværende forhandlinger vil hverken Dansk Erhverv eller DI, der er de to arbejdsgiverforhandlere på transportområdet, udtale sig om sagen.
Vognmænd tvunget til at skære i løn
De danske vognmænd er for tiden hårdt pressede på økonomien, og det tvinger vognmændene til at skære i lønudgifterne, forklarer cheføkonom i brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik, Ove Holm. Fra 2007 til 2009 er transportbranchens årlige overskud faldet med 1,8 milliarder kroner eller omkring en femtedel af den samlede omsætning, viser organisationens seneste analyse.
"De kan sælge lastbilerne eller pille nummerpladerne af, men de er desværre også nødt til at skære ned på lønudgifterne. Ellers kan de simpelthen ikke holde snor i omkostningerne," siger Ove Holm.
Der er ingen optælling af, hvor mange danske chauffører der får personlige tillæg, men tillægget er vidt udbredt. Vognmændene brugte i tiden inden krisen personlige tillæg som en måde at tiltrække arbejdskraft på, fortæller Ove Holm.
"De år, hvor der var fuld tryk på, forsvandt chaufførerne til byggebranchen, så vognmændene forsøgte at fastholde chaufførerne ved at uddele personlige tillæg. Men nu er det svært for chauffører at finde beskæftigelse, så behovet for de personlige tillæg er der ikke længere."