Når mandlige pædagoger er et sjældent syn i landets børnehaver, så er det med god grund. Det mener pædagog Niels-Peter Henriksen på 42 år ifølge Berlingske.
De skal nemlig leve med en konstant mistænkeliggørelse, der gør det næsten umuligt at arbejde med børnene. På langt de fleste institutioner er der for eksempel regler for, om en mand må have et barn på skødet, give kram eller kys.
Derudover har mange steder glasvægge på toilettet. På trods af det, mener Niels-Peter Henriksen, at mandlige pædagoger er vigtige.
- Vi mænd skal være der. Ellers får børnene et skævt kønsbillede. Der, hvor jeg arbejder, har vi nogle børn, hvor far ikke rigtig er en del af billedet derhjemme og de børn har jo ekstra brug for et nuanceret mandligt forbillede, siger Niels-Peter Henriksen til Berlingske.
En ny Gallup-måling viser ellers, at de mange restriktioner over for mandlige pædagoger ikke har opbakning fra befolkningen. Over 90 procent af danskerne er nemlig fuldstændig trygge ved, at en mandlig pædagog krammer deres barn eller skifter ble.
Debat hjælper
Den store opbakning til mandlige pædagoger, mener forsker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, Else-Marie Buch Leander, er et udtryk for en god debat.
- I dag har forældrene efter min mening fået øjnene op for, at frygten har omkostninger: mandlige pædagoger kan ikke bruge deres fulde faglighed, og børnene får ikke den fulde omsorg. Debatten har endvidere skabt solidaritet med de mandlige pædagoger, siger Else-Marie Buch Leander til Berlingske.
Men hun ser det alligevel som et nederlag, at ti procent af den danske befolkning ikke er trygge ved mandlige pædagoger.
- Det er heldigvis meget lidt - men i et oplyst og ligestillet land som Danmark må målet være, at tallet for forældre, der har det fint med den mandlige pædagog, bliver 100 procent, siger Else-Marie Buch Leander til Berlingske.