Nyhedsavisens udsendte korrespondent
NEW YORK: Abu Saeed al-Mashi er død.
Manden, der stod bag pengetanken i Al Qaeda og som arrangerede bombningen af den danske ambassade i Pakistan den 2. juli i år.
Det oplyser flere internationale nyhedsbureauer.
Al-Mashi blev dræbt under kampe mellem Taleban og den pakistanske hær, der den seneste uge har kostet flere end 150 militante islamister livet.
Terrorbombningen - der var den første nogensinde mod en dansk ambassade - kostede seks til otte mennesker livet.
- Angrebet var en hævnakt mod den vantro stat kaldet Danmark, der offentliggjorde tegningerne, som var fjendtlige mod Allahs budbringer, sagde Abu Saeed al-Mashi umiddelbart efter bombningerne, ifølge TV2.dk.