Skal efterlønnen afskaffes eller ej?
Fredag gik forhandlingerne førtidspension og efterløn i forbindelse med regeringens 2020-plan igang på Christiansborg.
Og kommer forslaget igennem forhandlingerne med de øvrige partier uden ændringer, vil efterlønnen blive afskaffet helt for alle dem, som ved udgangen af 2010 var under 45 år.
Debatten om efterlønnen har raset siden statsministeren i sin nytårstale kom for skade at påstå, at "langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet".
Men faktisk har efterlønnere tre gange så meget sygefravær som andre ældre medarbejder, når de vælger at sige stop for karrieren. Det viser tal fra beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V)
Dermed er efterlønnen - og nedslidning - aktuel som aldrig før.
Og nu viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at selv døden rammer efterlønnerne tidligere.
"Vores analyse understreger, at der er en gruppe hårdtarbejdende mennesker, der simpelthen bliver ringere stillet, hvis efterlønnen afskaffes", siger direktør i AE, Lars Andersen.
Således lever en mandlig 3F'er på efterløn knap fem år kortere end en mandlig akademiker, der arbejder videre, selv om han fylder 60 år. Kvinderne kan vinke farvel til tre års levetid.
Samtidig har den mandlige 3F'er 54 procent procent større risiko for at stille træskoene, allerede inden han fylder 70 år, end de akademiske handyr, der arbejder videre efter den runde fødselsdag.
For kvinder, der hæver efterløn, er risikoen 25 procent større.
"Fordi de lever kortere, har de ikke udsigt til en nær så lang pensionstilværelse end for eksempel en akademiker. Det understreger nødvendigheden af at bibeholde muligheden for at trække sig tidligere tilbage," siger Lars Andersen, AE.
Der er med andre ord fortsat stor forskel i levetiden blandt personer på efterløn og dem, der har kræfter til et længere arbejdsliv.
Derfor opfordrer Lars Andersen politikerne til at beholde efterlønnen som en mulighed for tilbagetrækning.
"Man lever et hårdere liv som 3F’er end akademiker. Jeg håber politikerne i dag og i forhandlingerne fremover enes om at beholde efterlønnen," siger Lars Andersen.
Nedslidning er en by i Rusland
Tallene afspejler, at vi slet ikke gør nok for at forebygge nedslidning i Danmark, samt at nedslidning har en social slagside.
"Nedslidning rammer dem, der på den sociale rangstige er lavest i samfundet," forklarer arbejdsmediciner og lektor i forebyggelse Johan Hviid Andersen.
Han vurderer, at fire ud fem efterlønnere er nedslidte i mere eller mindre grad.