I fremtiden vil de fleste dyrlæger være kvinder, mens alle computer-folkene vil være mænd. Det billede tegner sig, når man ser på en række af de fag, der efterhånden har udviklet sig til kvinde- og mandestudier.

For selvom det er lykkedes at få flere kvinder til at søge ind på de naturvidenskabelige uddannelser - i så høj grad at der i år er nærmest ligestilling mellem kønnene - så er der stadig voldsomme problemer på andre studieretninger.

For kvindernes vedkommende kan de kommende studerende inden for især tale- og hørepædagogik men også folkesundhedsvidenskab, pædagogik, teatervidenskab, dyrlæge og kunsthistorie kigge langt efter mandlige studiekammerater, for kun mellem fem og otte procent af de optagne i år er mænd.

Og så må man ikke håbe, at de mandlige studerende håber at finde en kæreste på it-studierne rundt om i landet. På tre it-uddannelser på DTU og et enkelt på Aalborg Universitet er der nemlig ikke optaget en eneste kvinde. Og det er en klar tilbagegang fra 2004, hvor 30 procent af de studerende på eksempelvis it- og kommunikationsvidenskab på DTU var kvinder.

- Jeg kigger på tallene og har svært ved at finde forklaringer, siger videnskabsminister Helge Sander.

Men der skal gøres noget ved den mildest talt ulige kønsfordeling, mener han. Ellers får vi problemer i fremtiden.

- I forhold til dyrlægestudiet betyder de mange kvinder jo, at der er mange, der fremover vil beskæftige sig med heste og kæledyr, mens der kun er få, der vil arbejde med produktionsdyr, siger Helge Sander.

Tilsvarende er det et problem, hvis det kun er danske mænd, der kaster sig over informationsteknologi og computere.

- Vi skal have flere kvinder over på it. Hvis vi skal have flere højtuddannede it-eksperter, så nytter det ikke noget, at vi kun rekrutterer fra den ene halvdel af befolkningen, mener Helge Sander.

Som videnskabsminister vil han fortsat forsøge at gøre noget ved udviklingen. og han tilføjer, at man godt må henvende sig, hvis man har en god idé til, hvordan problemet bliver løst.