Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 17. feb. 2010, kl. 08:16
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
"Det virker nærmest som om, politikerne tror, at patienterne forsvinder, når man fyrer personalet," siger sygeplejerskernes formand.
"Det virker nærmest som om, politikerne tror, at patienterne forsvinder, når man fyrer personalet," siger sygeplejerskernes formand. (Foto: www.colourbox.com)

Måling: Fyringer giver dårligere pleje

93 procent af landets sygeplejersker mener, at de aktuelle besparelser og fyringer på landets hospitaler vil medføre dårligere pleje.

Sygehusene fyrer medarbejdere i disse uger, og besparelserne vil betyde dårligere kvalitet i behandlingen.

Det mener 93 procent af landets sygeplejersker ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har foretaget for Dansk Sygeplejeråd.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman (S) deler sygeplejerskernes bekymringer.

"Nogen steder vil det ikke kunne undgås, at patienterne får en ringere service," siger Ulla Astrup ifølge DR Nyheder.

Hun mener, det bliver svært for hospitalerne at undgå, at nedskæringerne medfører flere fejl.

Direktør i Patientforeningen Danske Patienter Morten Freil kalder besparelserne "fuldstændig uacceptable". Han frygter også, at det vil medføre flere fejl på sygehusene.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, opfordrer politikerne i Folketinget til at komme hospitalerne til undsætning.

"Det virker nærmest som om, politikerne tror, at patienterne forsvinder, når man fyrer personalet. Men der vil tværtimod komme flere ældre patienter, som skal have behandling og sygepleje. Der vil så bare være færre medarbejdere til at tage sig af dem," siger hun.

17.02-2010 | 10:33 af egon legaard
Ja, hvad havde man regnet med ? Dansk social - og sygehusvæsen er ikke noget, at ringe hjem om...der var engang. I dag har kun patienter på privatsygehuse en vis garanti for god service, medmindre der laves en "skævert" - så må det offentlige reparere !
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.