Andelsboligerne stiger enormt, som ejerboliger gjorde for få år siden. Mange andelsboliger har indtil nu, været den eneste mulighed for førstegangskøbere, til at komme ind på boligmarkedet. Men det er svært at gennemskue hvordan, man får fat på en andelsbolig.
»Der er ingen tvivl om, at der burde være noget mere gennemsigtighed på andelsboligmarkedet. Man kunne lave det offentligt, så alle kunne se hvordan man kom på listen,« fortæller Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Den svære gennemskuelighed, er medvirkende årsag til, at andelsboliger er upopulære, blandt mange.
»Det beror på et element af tilfældighed, hvem der får de billige boliger. Man fordeler efter, om man kender nogle, der kender nogle. Dem der ikke kender nogle, bliver ofre for systemet. Deres behov kan være større, end dem der kender nogle,« siger Morten Skak, lektor ved Center for bolig og velfærd, Syddansk Universitet.
Han mener, at Andelsboligsystemet er gammeldags, og burde blive reformeret.
»Der er ikke den store grund til, at behandle andelsboliger og ejerboliger skattemæssigt forskelligt. Den oprindelige ide var, at folk der var lidt mindre bemidlede, kunne få glæde af andelsboligen. Men andelsboligerne er ikke specielt for de lavt bemidlede længere. Men man behandler stadigt andelsboligejerne bedre,« siger Morten Skak. I modsætning til ejerboliger, betaler man ikke ejendomsværdiskat af andelsboligen. Men Jan Hansen mener ikke, at andelsboligejere bliver stillet væsentligt bedre end folk med fast ejendom.
Ingen ejendomsværdiskat
»Det har jo altid været sådan, at andelsboligejere ikke betaler ejendomsværdiskat. I og med, at der ikke er nogen form for rentefradrag, synes jeg ikke andelsboligejere bliver stillet specielt godt,« siger Jan Hansen.
Men der er netop de skattemæssige fordele Morten Skak ser som problemet ved andelsboligen.
»Princippet om, at man er fælles, er fint nok. Men de skattemæssige fordele er uretfærdige. Hvorfor skal man have forskelsbehandling? Der er inden grunde til den forskel. Det er et levn for fortiden,« siger han. Ifølge Morten Skak, burde man lade andelsboligerne fungere på markedsvilkår, og på den måde gøre boligmarkedet mere retfærdigt.
I de seneste år er andelsboligerne steget markant i værdi, og i modsætning til ejerboligerne er der ikke noget der tyder på, at det er ved at bremse op.
»Indkomstfordelingen er lige i Danmark, og markedskræfterne deler det mere retfærdigt, end det administrative system. Og vi har jo en af verdens mest lige indkomstfordelinger,« siger Morten Skak.
»Som det er i dag, må man rundt i byen og spørge ind til, hvilke retningslinjer der er for, hvordan man bliver skrevet op. Man kunne godt slå et slag for, at gennemskueligheden blev bedre,« forklarer Jan Hansen.