20.200. Så mange såkaldte løntilskuds-stillinger er det offentlige er forpligtet til at oprette i år for at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet.
Men kvoterne bidrager til en hovedløs beskæftigelsespolitik, hvor almindelige stillinger får kniven og erstattes med billigere arbejdskraft, mener FTF - hovedorganisationen for 450.000 private og offentlige ansatte herunder sygeplejersker, politimænd, lærere og pædagoger.
FTF ønsker kvoteordningen slagtet ved forhandlingsbordet under de kommende trepartsforhandlinger, hvor arbejdsmarkedets parter – regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgivere – forhandler om lønmodtagernes vilkår.
”Kvoter har ikke været en god idé. De styrer en alt for enøjet indsats over for ledige. Vi oplever, at det bliver et af de eneste værktøjer man benytter sig af. Derfor skal de væk," siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.
FTF: Pædagogen opsiges og ansættes i løntilskud
Hun har en liste, som hun hellere ser kommer i spil i beskæftigelsesindsatsen - eksempelvis uddannelse.
Det er beskæftigelsesministeriet, der hvert år fastsætter kvoterne for antal løntilskud. I år skal de 98 kommuner oprette 17.600 styk, mens styrelser og ministerier skal oprette 2.600.
”Når vi har så mange i løntilskud, virker de som løntrykkere og som en arbejdskraft, der underminerer arbejdsmarkedet. Det er frustrerende for folk, der bliver sagt op i en børnehave og ansat i nabobørnehaven på dagpenge, og det er ikke rimeligt,” siger Bente Sorgenfrey.
Mette Frederiksen: Vi tager den ved forhandlingsbordet
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil man ikke kommentere FTF's forslag om at droppe kvoterne.
Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) giver sig selv mundkurv på.
”Jeg er åben for at diskutere snart sagt hvad som helst, som fagbevægelsen måtte ønske at bringe til bordet i de kommende trepartsforhandlinger. Men den diskussion vil jeg tage ved forhandlingsbordet, når trepart skydes i gang,” siger Mette Frederiksen.
Forsker: Ukendt effekt af løntilskud
Jakob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i AKF (Anvendt KommunalForskning), er netop nu i gang med at under den såkaldte fortrængningseffekt ved løntilskudsstillinger.
Det handler kort fortalt om, hvor mange almindelige jobs, der bliver skubbet væk af folk i løntilskud.
Et svensk studie viser ifølge Jakob Nielsen Arendt, at offentlige løntilskud har en ”stor fortrængningseffekt”.
I studiet skønner man, at omkring 60 procent af de oprettede løntilskudsstillinger havde været ordinære stillinger, hvis ordningen ikke fandtes. Men hvordan det ser på det danske arbejdsmarked ved vi "stort set intet om", siger Jakob Nielsen Arendt.
Kvoter eller ej
”Vi kan se, at folk, der ansættes i løntilskud sjældent selv bliver ansat i ordinære stillinger efterfølgende. Det er umiddelbart en lidt negativ indikation af, at det ikke virker så fremmende for ledige og måske ikke opfylder formålet med løntilskuddet (at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, red.),” siger Jakob Nielsen Arendt.
Han påpeger, at en afskaffelse af kvoterne, sådan som FTF ønsker, ikke er nogen garanti for, at brugen af løntilskud falder.
”Hvis ordningen stadig er der, kan det være attraktiv for mange offentlige arbejdspladser at bruge de her løntilskud,” lyder vurderingen fra Jakob Nielsen Arendt.
Man KAN undre sig
Kvoten for løntilskud er altså 20.200 personer om året for det offentlige. Men vi ved stort set ingenting om, om det hjælper. Kan man undre sig over, at man skal tage så mange mennesker uden at kende effekten?
”Man kan undre sig over det, men det er nu ikke så usædvanligt i forhold til mange andre områder. Når man snakker forskellige offentlige indsatser, så bevæger vi os ofte på lidt løst vidensgrundlag," siger Jakob Nielsen Arendt.
"Men det er da lidt mærkeligt for et område, der er så omfattende og potentielt set har så grundlæggende betydning for andres beskæftigelsesmuligheder,” afslutter han.