Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Lønmodtagere får ret til ny ferie ved sygdom

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Nu får danske lønmodtagere også ret til erstatningsferie, selvom de først bliver syge i løbet af ferien.

31. jan. 2012 kl. 07:56 (opdateret kl. 09:46) Irene Stelling
Danskere, der bliver syge under deres ferie, vil fremover få ret til en erstatningsferie.
Danskere, der bliver syge under deres ferie, vil fremover få ret til en erstatningsferie. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

"Chef, jeg er blevet syg midt i min ferie, så jeg vil gerne holde ferie på et senere tidpunkt."

Lønmodtagere vil fremover få ret til en erstatningsferie, hvis de brækker benet eller lægger sig med influenza i deres ferie. Det lægger den danske regering op til.

I 2009 afsagde EU-Domstolen en dom, som fastslog, at hvis du er syg i din ferie, og ferien dermed mister "sit rekreative formål," så har du ret til erstatningsferie.

Den danske ferielov er dog ikke blevet ændret som følge af EU-dommen, men det vil ske nu.

Det er europaminister Nicolai Wammen, der har meddelt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Europaudvalg, at regeringen agter at fremsætte lovforslag om erstatningsferie "i overensstemmelse med Kommissionens forståelse."

Wammen lover, at ændringerne i ferieloven bliver fremsat allerede her i foråret, og det vækker glæde i fagforbundet FOA.

"Vi er meget tilfredse. Der er grund til at rose regeringen," siger formand Dennis Kristensen til Newspaq.

Hidtil har dansk retspraksis kun givet ret til erstatningsferie, hvis man blev syg, inden ferien starter.

Retten til at holde en ny ferie, hvis man bliver syg, skulle egentlig have været gennemført sammen med EU's arbejdsdirektiv helt tilbage i august 2004.

Men i syv år er der ikke sket noget, og det har lønmodtagerne lidt under, siger FOA-formanden.

"Det er formentlig i titusinder af danske lønmodtagere, der gennem de syv år er blevet snydt for deres erstatningsferie, fordi de har været ramt af sygdom," siger Dennis Kristensen, der forventer, at den nye ferielov træder i kraft inden sommerferien.

"Alt andet er uanstændigt. Derfor går jeg ud fra, at regeringen sørger for, at det er en ikrafttrædelsesdato, der gør, at folk, der bliver syge den kommende sommerferie, har ret på erstatningsferie," siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
31.01-2012 | 09:11 af Knud Verner Westh
Ja, det bliver nemmere og nemmere at være arbejdsgiver!!
 
31.01-2012 | 09:39 af Kurt A. Nissen
Godt at denne regering retter lovgivningen ind efter det som den tidligere VC regering skulle have udført efter aftale med EU, godt at VC regeringen er sendt på en lang lang ferie
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites