Gå ned i løn eller tag imod en fyreseddel. Det valg vil danske lønmodtagere i stigende grad blive stillet over for i de kommende år.
To af landets førende forskere er enige om, at mange hjemlige virksomheder er så pressede på konkurrenceevne, at krav om flere timer for færre penge vil gribe om sig.
Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitet, taler om en "lemminge-effekt" på chefkontorerne i slipstrømmen af voldsomme krav om lønnedgange i flyselskabet SAS og rengøringsgiganten ISS.
- Masser af arbejdsgivere kan føle sig inspirerede af at lave sådan en chokbehandling. De har opdaget, at mange af fagbevægelsens medlemmer er møre og modtagelige over for lønfleksibilitet og -nedgange for at beholde jobbet, siger han til Newspaq.
Efter blodrøde regnskabstal og en latent trussel om konkurs lancerede SAS for nylig en spareplan med fyringer, lønnedgange og frasalg til 2,6 milliarder kroner. Under stor dramatik måtte de kabineansatte gå med til at aflevere en månedsløn over to år og acceptere længere arbejdsdage.
Piloterne afgiver en månedsløn om året og øger arbejdstiden med otte procent.
Forleden kunne rengøringsgiganten ISS chokere med et krav til 100 vinduespudsere om at acceptere en 15 procents nedgang til en grundløn på 85 kroner i timen plus tillæg.
Søren Kaj Andersen arbejdsmarkedsforsker og centerleder på Københavns Universitet nævner luftfart, rengøring og bygge- og anlæg som tre sektorer, hvor konkurrencen er steget markant.
De to sidstnævnte har været udprægede hjemmemarkeds-brancher, men bliver nu presset af udenlandske virksomheder og arbejdere. Ikke mindst efter EU's udvidelse mod øst.
- Der er ingen tvivl om, at der er flere sektorer i det danske samfund, der udsat for en grad af konkurrence, som vi ikke har set tidligere. I ISS og rengøringsbranchen er man blandet andet presset af udbydere, der ikke altid er overenskomstdækkede. Og i SAS har man oplevet en markant forandret konkurrencesituation i de sidste 15 år på grund af liberaliseringer på markedet med de nye lavprisselskaber, siger han.