Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 8. sep. 2010, kl. 08:43
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Den danske velstand er truet af manglende vækst. Det skal danskerne erkende, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Den danske velstand er truet af manglende vækst. Det skal danskerne erkende, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). (Foto: Jens Dige / POLFOTO)

Løkke: Vi skal op i gear

Velfærdssamfundet er truet af den økonomiske krise. Vi skal op i gear, ellers vil en LO-familie have 45.000 kr. mindre om året i 2020.

Danskerne skal tage bindet fra øjnene og arbejdshandskerne på, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund og gode indkomster.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Berlingske Tidende forud for morgendagens møde i regeringens tænketank Vækstforum.

Han mener ikke, at danskerne helt har forstået omfanget af krisen.

"Det er en erkendelse af, at medmindre vi kommer op i gear, så har det nogle omkostninger," siger han til avisen.

Forskellen mellem at fortsætte i det slæbegear, vi er i nu, og komme op i femte gear, er kolde kontanter.

For en LO-familie vil det betyde, at de har 45.000 kr. mindre om året at gøre godt med i 2020, for en funktionærfamilie drejer det sig om 60.000 kr. og 20.000 kr. for en pensionist, fastslår statsministeren.

Regeringen har udpeget de ti største udfordringer for at skabe vækst i Danmark, og på førstepladsen kommer at få øget produktivitet efterfulgt at de danske lønninger, som er for høje.

Lars Løkke Rasmussen vil dog ikke konkludere, at danskerne tjener for meget, blot at vi har tabt lønkonkurrenceevne, fordi vores lønninger er steget for meget i forhold til produktiviteten.

"Danskerne tjener den løn, de tjener, og det er per definition ikke for meget," siger Lars Løkke til Berlingske Tidende.

08.09-2010 | 11:02 af gitte rasmussen
Ja, men så må vi skifte regeringen ud, for det er jo dem der har haft regeringsmagten og ansvaret for det Danmark vi kender i dag.
 
08.09-2010 | 11:55 af egon legaard
Måske burde han selv gå NED i gear, så ville hele nationen få det meget bedre !
 
08.09-2010 | 11:57 af Lars Nunnegaard
Løkke,den Løkke. Har han ikke forstået at de der er på arbejdsmarkedet er oppe i gear?
 
08.09-2010 | 18:30 af Lykke Johansen
Op i gear og arbejdshandskerne på? Er det Løkkes nysprog for øget arbejdstid? Havde især Venstre ikke netop travlt med at gøre SSF's "12 min. mere om dagen" tl grin?
Venstre ved du IKKE, hvor du har. Bortset fra, at de slagter oppositionens forslag for derefter at stjæle det og gøre til deres eget.
 
08.09-2010 | 18:42 af Thomas Egeskjold
det er jo bare tomt valgkampsnak. og i øvrigt så tror jeg at dem der har et arbejde, er i " 5 gear ". Det vi mangler er at få resten ud på arbejdsmarkedet. og det har denne regering til fulde bevist, at de ikke kan. vi skal have den anden fløj ind. for den fløj vi har nu, virker simpelthen ikke.
 
09.09-2010 | 08:41 af Heidi Slot
Hvis vi tjener for meget, hvorfor ligger så så mange danske familier på fattigdomsgrænsen? Vores leveomkostninger bliver ved med at stige - vores dagligvarer bliver ved med at stige. Kommunerne sparer til højre og venstre på både ældre- og børneområderne og så afkræver de mere i skat! Nu synes jeg efterhånden at hr. løkken & co. burde tage sig selv i kraven og trille derudaf med nogle reelle løsninger på de økonomiske vanskeligheder, som har stået på siden Løkke tiltrådte posten som statsminister. Måske skulle de begynde at kigge på hvorfor erhvervslivet stikker af fra de danske egne, hvorfor inflation er et faktum og ikke længere en trussel og så lade være med at tage fra de fattige for at give til de rige! Nu er det nok!
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.