
Del på Facebook
JOURNALIST
Oliver Batchelor
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Statsminister Lars Løkke Rasmussen amputerer demokratiet til fordel professionelle bestyrelser af smagsdommere.
Sådan lyder regionsrådsformand Bent Hansens (S) udfald mod Venstres planer om at nedlægge regionerne til fordel for tre sygehusfællesskaber.
"For mig står det lysende klart, at nu skal det folkevalgte element væk til fordel for professionelle bestyrelser. Det som Anders Fogh Rasmussen kaldte en smagsdommerstyring," siger Bent Hansen til Newspaq.
Selvom det endnu ikke står klart, hvordan bestyrelserne i de tre sygehusfællesskaber skal udpeges, så er Bent Hansen ikke i tvivl om, at systemet bliver mere "forretningsbaseret".
"Det er en forsikringsmodel, vi bevæger os hen i. Jeg synes bare, at man skal sige det højt, at det er det, man ønsker i stedet for at have nogle irriterende folkevalgte, så demokratiet kan råde. Det ønsker man åbenbart ikke," siger Bent Hansen.
Samfundsforsker på Aalborg Universitet, professor Johannes Andersen, er enig i, at politisk udpegede bestyrelser giver et demokratisk underskud i forhold til det folkevalgte regionsråd.
"Der forsvinder et demokratisk organ. Men der sker en løbende indskrænkning af demokratiet i Danmark og af de positioner, som demokratiske institutioner kan råde over. Man må se i øjnene, at den alvorlige indskrænkning af demokratiet på det regionale plan allerede skete med strukturreformen i 2007, hvor man skabte et organ, der ikke kan udskrive skatter og dermed have politisk autonomi," siger han.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.