Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Løkke snød modstanderne for at nedlægge kommuner

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Kommunalreformen blev kun gennemført, fordi Lars Løkke Rasmussen (V) holdt modstanderne hen i total uvidenhed, så de ikke kunne gøre modstand

11. april 2008 kl. 21:40 Kristina Gjelstrup Villadsen
Del på Facebook

Lars Løkke Rasmussen (V) holdt næsten alle hen i total uvidenhed for at gennemtvinge den kommunalreform, der for halandet år siden ændrede danmarkskortet drastisk.

Det afslører lektor Michael Baggesen Klitgaard og professor Peter Munk Christiansen i en ny bog, der udkommer mandag.

Den daværende indenrigs- og sundhedsminister undgik den værste modstand mod den kontroversielle og omfattende reform - der betød nedlæggelse af amterne og fjernelse af 173 kommuner - ved i månedsvis at holde regeringens planer skjult for mulige modstandere.

Løkke undgik helt bevidst enhver debat fra januar 2004, hvor en kommission afleverede sit bud på en reform, og indtil slutningen af april hvor Løkke præsentede en stort set færdig kommunalreform.Dermed stoppede han mobiliseringen af modstand, der kunne true reformen.

Snød S og R

»Regeringens planer faldt som en bombe i hovedet på alle - på De Radikale, på Socialdemokraterne og amterne, der ikke havde kunnet nå at mobilisere nogen modstand,« siger professor Peter Munk Christiansen. Han kalder det »et smart træk« fra Lars Løkke Rasmussens side.

»Hvis Løkke havde sagt noget om regeringens planer på et tidligere tidspunkt, så ville det kunne have resulteret i en omfattende modstand, der kunne have truet reformen. Ved at holde alting hemmeligt lullede han de mulige modstandere ind i en forestilling om, at det nok skulle gå.«

I bogen afslører de to universitetsfolk også, at regeringen holdt møder med Socialdemokraterne og De Radikale og lod dem tro, at de havde indflydelse.

Men reelt havde regeringen allerede besluttet sig for, hvordan reformen skulle se ud, og den havde i hemmelighed orienteret Dansk Folkeparti om planerne. Og dermed sikret sig flertal, selvom oppositionen ikke ville være med.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
11.04-2008 | 22:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
11.04-2008 | 22:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
11.04-2008 | 22:44 af Insider
Ideen med nedlæggelsen af amterne og sammenlægninger af kommunerne fødtes af Poul Schlüter helt tilbage i 80 erne, og er blevet fremført igen-og-atter igennem alle årene af V - og især af K.

Så at antyde, at kommunalreformen kom som en "tyv i natten", er enten udtryk for manglende opmærksomhed, idet det indgik i regeringsgrundlaget helt tilbage fra 2001, eller et forsøg på at fraskrive sig andel i den turbulens, som en så omfattende reform naturligvis også har medført.

Lektor Michael Baggesen Klitgaard og professor Peter Munk Christiansen s nye "opdagelser" kan derfor ikke bruges til noget som helst andet end at konstatere, at oppositionen måske har snorksovet i timen!

Og det kan man vel næppe bebrejde regeringen for!
 
11.04-2008 | 22:44 af Lydia
Fyr ham dog! Han er jo dobbeltmoralen selv - både mht rygning og rod i regnskaberne. En kedelig cigar!
 
 
12.04-2008 | 09:14 af Jan Hansen
I forb. m. reformen spørger man jo efterhånden sig selv, om den overhovedet har haft den positive betydning, som den blev spået at skulle have. Rationaliseringer, stordrift, enkelthed, gennemsigtighed etc. Jooo... det er nok blevet nemmere med årene, at have med de offentlige myndigheder at gøre, men det skyldes primært den teknologiske udvikling og den effektive udnyttelse af informationsteknologien, som det offentlige Danmark trods Amanda mv. kan brøste sig af. Kommunalreformen synes foreløbig kun, at have været en dyr omlægning uden den tilskønnede effekt. Men forhåbentlig vil det komme ad åre.
 
 
12.04-2008 | 09:20 af Anstændighed
Det er muligt, at den kloge narer den mindre kloge - men det er der jo ikke tale om her!

Det er beskæmmende at vi har en regering som har et så forkvaklet og kynisk forhold til demokratiet at de ikke mener lødig debat er gavnlig! En regering som med en hær af spindoktorer og journalister har etableret et så velsmurt og skattebetalt propagandaministerium, at presse og befolkning tilsyneladende holdes glade trods en endeløs række af uoverensstemmelser mellem sagt og gjort.
 
12.04-2008 | 09:40 af Sven Erik Hübsch
Det må da snart gå op for Danskerne - at vi har en

samling hyklere til at have regeringsmagten ---

Jamen  dog !!!!!!

Hvorfor har vi egentlig en statsminister  ??????

han er jo altid abroad - for at gøde sin egen jord

på vores regning ----  Hvem betaler egentlig for

fru  FJOG -  ???
 
12.04-2008 | 10:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.04-2008 | 10:41 af Erik Willumsgaard
Kommunalreformen var total uintelligent:

- Man brugte en masse ressourcer/skattepenge på at sammenlægge kommuner, som allerede i stor stil var i færd med at samarbejde om de opgaver de hver især var for små til at løfte.

- Og kommunerne blev alligevel ikke store nok til at overtage amtskommunernes opgaver.

- Man undlod at gøre noget ved Københavns problemer. Hovedstaden er stadig gennemskåret af kommunegrænserne mellem Dragør, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Frederiksberg, Herlev, Gladsaxe og Gentofte samt København, hvilket umuliggøre en samlet planlægning for Danmarks hovedstad.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites