
Del på Facebook
JOURNALIST
Jesper Helmer
• Email: jehe@avisen.dk
• Telefon: 7240 7295
• Februar 2002: Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus
• Februar 2002 - maj 2004: Journalist på Frederiksborg Amts Avis
• Juni 2004 - Juli 2...
Balladen om Lars Løkke Rasmussens bilag fortsætter.
I dag er det Berlingske Tidende, der kan afsløre, at Lars
Løkke tilbage i dagene som sundhedsminister fik ministeriet – og dermed
skatteborgerne – til at betale for en overnatning efter en aften i Parken.
Den 6. april 2006 spillede FC København Royal League-finale
mod norske Lillestrøm. Inden Lars Løkke satte sig til rette på stadion spiste
han middag med FCK-direktør Jørgen Glistrup.
Efter kampen tjekkede han ind på DGI-byens hotel. Regningen
på 800 kroner blev betalt af Sundhedsministeriet.
Hverken Jørgen Glistrup, Lars Løkke Rasmussen eller
Sundhedsministeriet har ønsket – eller kunnet – komme med en forklaring på,
hvorfor det offentlige skulle betale hotel-regningen.
TV 2 afslørede tirsdag otte tilfælde, hvor Lars Løkke som
sundhedsminister har fået det offentlige til at betale tvivlsomme
overnatninger. Foruden overnatning efter FCK-kampen har Berlingske Tidende
fundet tre tvivlsomme overnatninger. Dermed er der nu 12 tilfælde, hvor Lars
Løkke har fået betalt overnatninger, der – tilsyneladende – burde være betalt
af Venstre eller Løkke selv.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.