Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 31. okt. 2008, kl. 20:24
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
(Foto: Polfoto)

Løkke opgiver dagpengereform

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgiver at ændre dagpengesystemet.

Lars Løkke Rasmussen siger til DR Nyheder, at det er umuligt at fortsætte, fordi de ændringer, der kunne komme igennem, er så små, at det er bedre at lade være.

Finansministeren vil i stedet satse på at udbygge jobplanen fra foråret, dog uden at tage dagpenge og efterløn med. Jobplanen blev vedtaget af Regeringspartierne, Dansk Folkeparti, De Radikale og Demokratisk Alliance.

Dansk Folkeparti er tilfreds med, at finansministeren har opgivet en dagpengereform. Partiet havde på forhånd afvist Lars Løkke Rasmussens forslag om at halvere dagpengeperioden fra de nuværende fire år.

Næstformand i Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen, er ligeledes glad.

"3F har gjort en flot indsats ved at fokusere på regeringens forsøg på at gennemføre et massivt løftebrud ved at forringe dagpengesystemet. Der er ikke nogen tvivl om, at 3F's indsats har påvirket både Socialdemokraterne og DF og dermed sikret, at flertallet imod forringelser på dette område blev fastholdt," siger han.

De Radikale beklager til gengæld regeringens beslutning om ikke at røre ved dagpengene.

"Vi kommer ikke udenom reformer af efterløn og dagpenge, hvis samfundsøkonomien skal hænge sammen. For hver dag, vi udsætter de nødvendige reformer, øger vi udfordringen. Derfor beklager jeg stærkt, at en dagpengereform nu er taget af dagsordenen," siger partileder Margrethe Vestager.

-Newspaq

31.10-2008 | 22:27 af Flemming Jensen
Hvornår stopper de Radikale med at tale om, at det også er et socialt parti. Kontingentet bliver ikke fornyet.
 
01.11-2008 | 09:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
01.11-2008 | 09:03 af Else Thomsen
Dagpengereformen endelig opgivet - HURRA for det.
01.11-2008 | 09:26 af Karin Bennedsen
Lars Løkkes ubeherskede temperament fik ham flere gange på TV til at ligne en, der nærmest var ved at eksplodere i raseri.

Mon ikke hans chancer som en fremtidig venstreformand og statsminister efterhånden er forduftet i horisonten.
01.11-2008 | 09:30 af Else Thomsen
Karin B

Det er vist de færreste, der er begejstrede for Lars Løkke - og hvad med VKO i det hele taget?

Vi trænger virkelig til "vagtskifte" på Christiansborg.
01.11-2008 | 09:36 af Karin Bennedsen
Else Thomsen

Ja, det har du fuldstændig ret i.
01.11-2008 | 11:47 af Kaj jensen
Arbejdsmarkedkommisionen og vismændene, samt utallige eksperter, har peget på 3 områder man kan optimere, hvis man ønsker at få flere folk i arbejde, og have råd til samme niveau af velførd i fremtiden.

De 3 områder er efterløn, dagpenge samt en læmpelse af skatten på sidst tjente krone. Nu hvor de 2 første er taget af bordet, skal det godt nok være en ordentligskattereform man satser på, til næste år. Og det bedes alle socialisterne, incl DF huske på når forhandlingerne om det begynder. Man har selv sagt nej til stramninger på efterløn og dagpenge. Så er en skattereform bydende nødvændig, selvom den naturligvis ikke er nok.
01.11-2008 | 11:51 af Steen Hansen
Og på denne måde - professionelt og tydeligt - fremstiller han både Socialdemokratiet's og SF's inkompetente oppositionspolitik, der intet har med politik at göre - men et sölle forsög på magtindflydelse.
 
01.11-2008 | 11:52 af Else Thomsen
Kaj Jensen 11.47

...og i mellemtiden er arbejdsløsheden vokset og vokset.......
01.11-2008 | 12:01 af Karin Bennedsen
I Danmark er der pt. ca. 46.000 arbejdsløse.

Hvor mange af disse har mon været ledige i over 2 år?

Hvor mange af disse har de kompetencer man så stærkt efterspørger?

Regeringens ønske om at forringe efterløns- og dagpengeregler er udelukkende ideologiske, borgerlige tiltag, da det ikke reelt kan forventes at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet - og i hvert fald slet ikke i det omfang, man forsøger at bilde vælgerne ind.

En forudsætning for at nogle af dagpenge- og efterlønsmodtagerne kan forøge arbejdsstyrken med omkring 30.000 er, 1) at de har de rigtige kompetencer til de jobs, hvor der mangler hænder, 2) at arbejdsgiverne er interesseret i at beholde/ansætte seniorer.

Det er glædeligt, at Lars Løkke ikke fik sine minimalstatsideologiske, antisociale og velfærdsforringende ideer gennemført.
01.11-2008 | 12:05 af gitte rasmussen
Karin Megt fint svar, kunne man give en anbefaling på et svar så fik du det.
 
01.11-2008 | 12:09 af Steen Hansen
Socialdemokratiet gik til forhandlingsbordet med den vision - også - at nedskäre perioden.
Man kunne dog ikke blive enige.
Såh - hvad gör man ikke, uagtet Socialdemokratiet's "grundvälgere" netop kommer fra de områder, der er afhängig af markedskräfterne.
Socialdemokratiet ved ikke hvad ben de skal stå på, for igen at finde det fodfäste der selv har kastet väk.
SF i samme situation.
 
01.11-2008 | 12:10 af Steen Hansen
Der skulle selvfölgelig ikke stå "....der selv har kastet väk" - men rettelig "....de selv har kastet väk".
 
01.11-2008 | 12:27 af Karin Bennedsen
@Stenus

"Socialdemokratiet gik til forhandlingsbordet med den vision - også - at nedskäre perioden."

Rigtigt! MEN, du glemmer det helt afgørende: Socialdemokraterne gik til forhandlingsbordet for at lave en mere moderne og fleksibel dagpengeordning, hvor der blev mulighed for at VÆLGE mellem, ENTEN en kortere dagpengeperiode på 2 år til en 20% højere dagpengesats, ELLER den gamle uændrede ordning på 4 år.

Jeg ved ikke, om SF er uenig i det, men under alle omstændigheder, var de jo ikke inviteret til forhandlinger med Lars Løkke.
01.11-2008 | 12:35 af Steen Hansen
@Karin
Nej - du har ret. SF blev "hånet" i forbindelse med deres manglende evne til at finde et fälles politiks fodslag i forhold til Euro.
Willy står endnu og "tripper" :o)

Som jeg ser det, er Socialdemokratiet uvärdige til at repräsentere det arbejdende Danske folk, idet enhver - med en smule indsigt - er vidende om det faktum, at netop dagpengene er afgörende for det enkelte menneske selvfölelse og selvforståelse.
Det er ikke nödvendigt overhovedet at begynde at "overveje" en evt. nedskäring af den tid fra arbejdsophör - og det nödvendige tidsrum til at kunne finde både et nyt arbejde og sig selv.
Ingen önsker at bliver afskediget.

Derfor synes jeg hele debatten er blevet fört på prämisser, der ikke er Socialdemokratiet värdigt. Men de hoppede på vognen - som de magtliderlige pampere de tilsyneladende altid vil väre.
 
01.11-2008 | 12:48 af Else Thomsen
Stenus

Socialdemokratiet hoppede da netop IKKE med på vognen - de stod af i tide.
01.11-2008 | 13:00 af Karin Bennedsen
@Stenus

Og hvordan synes du dit yndlingsparti, DF, klarede sig?
01.11-2008 | 13:02 af Steen Hansen
@Else
En sandhed med modifikationer :o)
Hvad er årsagen til, at netop Socialdemokratiet ikke gik ud med egen politisk agenda - men hoppede på en vogn, der ikke tilgodesér den del af befolkningen, der har/får behov for netop at have tiden til at kunne evt. efteruddanne sig. dygtiggöre sig eller på anden måde have den nödvendige ökonomiske "ro" til ikke at belaste de "näre cirkler".
Selvfölgelig er der en politisk model - anderledes opstillet og formuleret end den af regeringen forelagte.
Socialdemokratiet har ingen som opposition - men går gerne til forhandlingsbordet, hvor de "lefler" for magten for herigennem at få del i samme.
Socialdemokratiet har beväget sig så langt fra sine "kernevälgere" at de gennemgående temaer som trovärdighed, tillid og motivation er väk i forhold til samme.
Gennem de sidste over 7 år er Danmark langsomt - men sikkert - gået fra en velfärdsstat for alle til en reel forskelsbehandling i forhold til egne indbyggere.
Socialdemokratiet har stået på sidelinjen og klappet i sine händer, idet de bla. flere gange har stemt for netop denne regerings finanslov, hvilket er hjertet i al samfundsudvikling.
Socialdemokratiet har "klynket" over manglende opmärksomhed fra medieplatformen - men de har jo intet at frembringe af nye politiske idéer.
 
01.11-2008 | 13:05 af Steen Hansen
@Karin
Jeg har rost Dansk Folkeparti for at stå fast på sine politiske visioner.
Det kan man jo ikke just rose hverken Socialdemokratiet eller SF for - med de nuvärende ledere, visioner og mangel på samme.
 
01.11-2008 | 13:25 af Karin Bennedsen
@Stenus

Kunne du ikke nævne mig de politiske visioner, som DF har stået fast på - udover en fremmedfjendsk udlændingepolitik?
01.11-2008 | 13:28 af Else Thomsen
Stenus

Ha-ha-ha......DF "står fast" indtil det viser sig, at de hellere må lade være - fordi deres VK samarbejde altid prioriteres højere end det at "stå fast".
01.11-2008 | 13:29 af Steen Hansen
Jeg deler ikke dine populistiske udtryk.
Islam er ikke - og i sin nuvärende form aldrig - forenelig med Vestlig demokratisk kultur.
 
01.11-2008 | 13:34 af Steen Hansen
Hvorledes skulle man så göre det?
Giv mig samme lön som den politiker, der förer dig på vildspor - og jeg skal fortälle dig det.
 
01.11-2008 | 13:54 af Karin Bennedsen
@Stenus

Det lyder, som om du er ude på herrens mark her, men det er også helt iorden. Jeg vil så bare konkludere, at enten følger du MEGET dårligt med i dansk politik, eller også skygger dine mentale skyklapper så meget for dit udsyn, at du kun ser det, der passer ind i din snævre politiske verden.
01.11-2008 | 14:05 af Steen Hansen
@Karin
OK
 
01.11-2008 | 14:52 af Peter Hansen
Og selv om "bilagsrod"-ministeren til hver en tid vil nægte at han tror på meningsmålinger, så har den sidste måned jo vist, at man pt. er meget optaget af at få vendt meningsmålingerne.

Dette store økonomiske geni som partiet det liberale Venstre vil gøre til statsministerkandidat, har nu først fremlagt en finanslov hvor alt gik så godt så vi skulle have tvangsopsparing for ikke at det skulle gå helt galt. Og når socialdemokraterne kritiserede det, så var det populisme. Så fik vi et nyt finanslovsforslag med kraftig forringelse af økonomien uden tvangsopsparing, og når socialdemokraterne ikke ville give skattelettelser så var det økonomisk uforsvarligt.
Så skulle dagpengeordningen forringes, fordi det ville løse manglen på sygeplejersker, ingeniøre og sundhedsassistenter. Når socialdemokraterne ikke vil være med til en ensidig forringelse af dagpengesystemet - og man ikke kan finde andre der vil lægge ryg til det - så er det socialdemokraternes skyld at der er stillinger i det offentlige der ikke kan besættes.

Manden der ikke helt kan styre hvem der skal betale hans morgenkaffe og natvin, mener til gengæld at han kan give oppositionen skylden for alle de politiske nederlag han løber ind i.

At han er parat til med statsministerens accept at løbe fra valgløfter omkring dagpengene - det er kun ondsindet "Hardy Hansen-demagogi" og har slet ikke noget med den "kontrakts-politik" som Venstre har brugt millioner og millioner af reklamepenge for at forsøge at bilde befolkningen ind. Denne påstand kunne man holde så længe økonomien var i medvind (og alligevel glemte man det af og til) men nu hvor landet står overfor økonomiske problemer, så er det alene oppositionens skyld at man ikke kan gennemføre sådanne planer fordi man ødelægger den "politiske klima".

For gud skyld - lad dog aldrig den mand få noget alvorligt at skulle have sagt i dansk politik.
01.11-2008 | 15:11 af Kaj jensen
1. november 2008 11:52 | af Else Thomsen (Else)

Er arbejdsløsheden steget og steget siden da? Okay...Du må have adgang til nogle helt andre tal, end resten af Danmarks befolkning, inklusive politikerne. I følge den seneste melding fra Danmarks Statistik, er ledigheden uændret på 1,6 % eller 44,800 personer. Ledigheden er faldet uafbrudt, siden december 2003. Det er med andre ord, ekstremt ukorrekt, at påstå at "i mellemtiden er arbejdsløsheden vokset og vokset". For det er den altså ikke da velfærdskommissionen som den korrekt hed, kom med deres rapport i 2005...
01.11-2008 | 15:25 af Flemming Jensen
@1. november 2008 11:47 | af Kaj jensen (KJ1977)

Det er sjovt som vismændene, alle hånde eksperter - herunder alle de eksperter, der arbejder med arbejdsmarkedspolitik alle - TIDLIGERE - har understreget., at det var umuligt at nå ned på en arbejdsløshed på 1,6% uden meget dramatiske tiltag eller med en stor sikkerhed for løninflation og alskens ulykker.

Mikael Rosholm har endda underholdt med, at han ikke kan forstå, hvordan flexicurity modellen fungerer. Hermed mente han, at udviklingen i arbejdsløsheden og i måden det danske arbejdsmarked fungerer på - ikke kan forklares med de sædvanlige økonomiske modeller.

Alligevel kommer de samme økonomer og forskere konstant med "nedskæringsforslag" - normalt omtalt som reformer - der udelukkende baserer sig på økonomiske modeller, der netop er ude af stand til at forklare f.eks. udviklingen i ledigheden.

Det er der mange årsager til - aller vigtigst dog denne konstatering.

De ledige stod og står til rådighed for arbejde og for arbejdsmarkedet, når virksomhederne søger dem. Ledige er ikke nogen "doven svin" som både regeringen og mange økonnomer ligger til grund for deres udtalelser.

Danskerne er vilde med at arbejde, og fagforeninger er ufatteligt ansvarlige, og derfor er fagforeningerne med til at holde lønstigningerne i ro. Det står der ikke noget om i de økonomiske lærebøger.

Danskerne er så vilde med at arbejde, at vi på en kort årrække i gennemsnit arbejder een time mere om ugen. Og det gør vi på trods af høje marginalskatter. Vi er ganske enkelt ufatteligt ansvarllige som borgere. Det har de økonomiske lærebøger ikke inddraget i deres modeller.
 
01.11-2008 | 15:40 af Kaj jensen
1. november 2008 15:25 | af Flemming Jensen (EFJensen)

Jamen så er det da bere at komme til tasterne og skrive en ny.

Men nu bestod Velfærdskommissionen, og jeg må igen beklage at jeg kom til at kalde den arbejdsmarkedkommisionen, jo netop ikke at vismænd, som nu ellers plejer at have nogenlunde ret, men af af en blanding af universitets og erhvervsfolk. Og at de 3 hovedpunkter, var det man skulle dreje på, hvis man ville sikre at vi havde råd til samme niveau i velfærdssystemet i fremtiden, er de jo ikke de første til at pointere.
01.11-2008 | 15:43 af Kaj jensen
I øvrigt tror jeg ikke, at der er nogle der mener at størstedelen af de ledige er dovne svin, og det er da heller ikke humlen i en dagpengereform. Men som sagt skal hænderne jo komme et sted fra, og når man fra en stor del af tingets partier, på forhånd har sagt, at man ikke ønsker at bruge skatten som et effektivt midel til at få folk til at arbejde mere, ja så er der ikke så mange andre muligheder...
01.11-2008 | 15:47 af Flemming Jensen
@1. november 2008 15:40 | af Kaj jensen (KJ1977)

Men jeg taler om arbejdsmarkedskommissionen, der i år kommer med en række forslag til nedskæring i social og arbejdsmarkedspolitikken. Og arbejdsmarkedskommissionen har netop til formål at øge arbejdsudbuddet, og derfor kan forslagene ikke overraske. Og med sammensætningen gives der ikke rum for megen nytænkning.
 
01.11-2008 | 15:49 af Else Thomsen
Kaj Jensen 15.11

"I mellemtiden" = nu og fremover.

Det er da en kendsgerning, at den ene arbejdsplads efter den anden lukker helt eller delvis ned.

Selv kommuner har fyrret medarbejdere på det seneste, og det er jo ikke folk, der kan søge de ledige lægestillinger f.eks.
01.11-2008 | 15:54 af Flemming Jensen
@1. november 2008 15:43 | af Kaj jensen (KJ1977)

Jeg kan ikke fortolke Lars Løkkes udtalelser ,de seneste par dage som andet end udtryk for, at de ledige ikke vil tage de jobs, som der er. Han fordrejer bevidst fakta for at stille de ledige i så dårligt lys som muligt.

Han taler f.eks. om pædagoger, der er ledige og ikke tager ledige pædagogjobs. Det drejer sig om pædagogmedhjælpere og ikke pædagoger, og det drejer sig om arbejdsgivere, der ikke vil ansætte de ledige, der har anført ønske om at arbejde som pædagogmedhjælpere, men som har ingen eller ringe erfaring fra området, og som måske ikke taler perfekt dansk eller har f.eks .en ren straffeattest mv. Og det er jobnet,dk (altså ministeren), der stiller krav om, at de ledige skal stå til rådighed for arbejde indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Det bliver bare fuldstændig urkomisk, når de så bruger det mod de ledige. Først tvinger man dem til at stå til rådighed for medhjælperjobs. Når de så ikke får jobbene så sviner Lars Løkke og Claus Hjort dem til.

Goddag mand - økseskaft
 
01.11-2008 | 16:38 af Kaj jensen
1. november 2008 15:49 | af Else Thomsen (Else)

Else - Hvad kan jeg sige? Ring til ministeren. Ring til tv2 news. Hvis du har andre tal end dem Danmarks Statistik har, må du da skreks reagere, da det er dem politikerne bruger som måleskok for at lave disse initiativer.

At ledigheden vil stige i fremtiden, er jo givet, men det vil stadigvæk være på et meget lavt niveau, og vurdering fra virksomhederne er stadig, at mangel på kvalificeret arbejdskraft, er den største udfordring.
01.11-2008 | 16:46 af Else Thomsen
Kaj Jensen 16.38

Hvad kalder du "kvalificeret arbejdskraft"?

Hvad er fyrrede piloter f.eks. kvalificerede til, når der ikke er pilot-jobs at få - o.s.v.
01.11-2008 | 16:51 af Kaj jensen
1. november 2008 16:46 | af Else Thomsen (Else)

Så fordi piloter ikke kan få job, så skal alting gå i stå? I øvrigt er der jo noget der hedder efteruddannelse...
01.11-2008 | 16:56 af Karin Bennedsen
Problemet med arbejdsløshedsstatistikker er, at man ikke kan se, hvor mange af de 46.000 arbejdsløse, der er på vej fra det ene job til det næste, eller hvor mange der har et par vejrligsdage. Det er jo ikke de samme mennesker, der til stadig er arbejdsløse, så der er stor udskiftning blandt de arbejdsløse.

Der er ganske rigtig mange mennesker, der er blevet fyret rundt omkring den sidste måneds tid, og de er ikke med på den seneste statistik.
01.11-2008 | 17:28 af Else Thomsen
Karin B

Netop - og tendensen er jo, at endnu flere i den kommende tid vil miste deres job - indenfor mange forskellige fag.
01.11-2008 | 18:10 af Flemming Jensen
1. november 2008 16:51 | af Kaj jensen (KJ1977)

Du skriver:

"I øvrigt er der jo noget der hedder efteruddannelse... "

Og hvad foreslår du så piloterne efteruddanner sig til. Generelt er jeg enig i din betragtning, der betinger, at man kan efteruddanne sig, eller uddanne sig når man først har een uddannelse.

I disse dage foreslår Claus Hjort, at der ikke skal kunne gives tilskud til Voksenlærlinge, hvis de har en uddannelse i forvejen. Det kunne f.eks. være en humanist, der er trat af at være arbejdsløs og gerne vil uddannes til f.eks. murer.

Tilsvarende er det stort set umuligt at tage en ny uddannelse, også selv om man selv vil betale. Også iinitiativer fra den nuværende regering.

Faktisk har regeringen gjort sig større anstrengelser for at forhindre mennesker i at uddanne sig end det modsatte. Og derfor kan det ikke undre, at andelen af unge uden uddannelse er steget til det højeste niveau siden starten af 90'erne.
 
01.11-2008 | 19:17 af Kaj jensen
1. november 2008 18:10 | af Flemming Jensen (EFJensen)

Jeg ved ikke hvad piloter kan uddanne sig til. Det må vil i høj grad være op til dem selv. Men jeg ved ikke rigtigt, hvad det har med dagpenge at gøre. Kommer man med et realt ønske om uddannelse, kan man jo sagtens finde ud af det, men situationen bliver jo ikke anderledes, fordi man forkorter dagpengeperioden. I øvrigt skal man vel ikke til at indrette sit system efter en bestemt gruppe mennesker, bare fordi der lige nu er en større del af den gruppe arbejdsløse.
01.11-2008 | 19:38 af Flemming Jensen
@1. november 2008 19:17 | af Kaj jensen (KJ1977)

"Kommer man med et realt ønske om uddannelse, kan man jo sagtens finde ud af det,"

Sådan forholder verden sig altså ikke. Og i den nuværende beskæftigelsesmæssige situation er det langt fra virkligheden. Og det skal det vel heller næppe være med så lav en ledighed.

Jeg understregede jo netop, at Claus Hjort vil lukke for Voksenlære for personer, der har en uddannelse i forvejen. Altså et lovgivningsmæssigt forbud.

Værre er det, at vi i stigende grad ikke kan tage en ny uddannelse, hvis vi valgte en forkert. uddannelse til at starte med Også selv om det er uden SU.

Claus Hjort har gennem hele sin ministertid konstant forringet mulighederne for at uddanne de ledige. Primært gennem styringsmæssige finurligheder og ikke gennem ændret lovgivning.
 
01.11-2008 | 19:41 af Lars Nunnegaard
EFJensen.
Det er desværre Claus Hjorts varemærke, at gå efter de svageste.
 
02.11-2008 | 00:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
02.11-2008 | 02:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
02.11-2008 | 09:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
02.11-2008 | 15:14 af Kaj jensen
2. november 2008 00:20 | af Per Henrik Christiansen (PerHChristiansen)

Og havd har bistandsklienter, nu med det her at gøre...?
03.11-2008 | 13:15 af Kaj jensen
Nej, det virker faktisk også, som om du er ude i noget, du ikke rigtigt har forstand på, eller har hjerne til at fatte...
03.11-2008 | 16:47 af Jakob Schmidt-Rasmussen
Højtlønnede har masser af muligheder for at forsikre sig mod lønnedgang, hvis de bliver arbejdsløse. Ved en hurtig søgning på nettet konstaterede jeg, at f.eks. Top Danmark, Fair og Alka tilbyder en forsikring, der sikrer lønmodtagere mod indtægtstab, hvis de bliver arbejdsløse.
03.11-2008 | 16:49 af Lars Nunnegaard
Jakob,,
Det var en oplysning, som er god at vide.
 
03.11-2008 | 18:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 18:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 20:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 20:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.11-2008 | 19:57 af Kaj jensen
3. november 2008 20:02 | af Per Henrik Christiansen (PerHChristiansen)

Nej, jeg tror ikke det er værd at spille tid på...
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.