Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Løkke må skamme sig

Start et spil på Spigo.dk
Spil

14. maj 2008 kl. 21:41 Nyhedsavisen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er uværdig.

Som medlem af Folketinget, som finansminister – og, selvfølgelig, som kommende statsminister.

Som forlængst afdækket, har Lars Løkke Rasmussen haft et ubehageligt forhold til skatteydernes penge.

Regninger for stort og småt er blevet sendt videre til skatteyderne, som om manden med million-gagen ikke var i stand til at betale det mindste selv.

Og nu det værste:

Nyhedsavisen afdækker i dag, hvordan Lars Løkke Rasmussen – som medlem af Folketinget – i 1999 tog til FNs generalforsamling.

Med sig havde han 55.000 kroner fra Folketinget, der skulle dække udgifter til mad, telefon og hotel. Skammeligt – og ulovligt – var de 55.000 kroner ikke nok for Løkke, der sendte bilag for mere end 3.000 kroner videre til amtet.

Han fik altså dækket de samme udgifter to gange og fedtede regningerne af på det amt, der intet havde med New York-turen at gøre. Nyhedsavisen konfronterede i går Løkke med disse oplysninger.

Løkkes dygtige – og offentligt betalte – spindoktor udtænkte straks en strategi: Den samlede danske presse var i går fuldt optaget af Rønn Hornbechs tørklæde-ballede. Derfor kunne Løkke næsten ubemærket udsende en meddelelse via nyhedsbureauet Ritzau om, at han nu – af egen drift, forstår vi – ville betale disse penge tilbage. Ikke ét ord om, at Løkke var afsløret med fingrene nede i de offentlige kasser og ikke ville have drømt om at betale en krone tilbage, hvis han ikke var blevet afsløret.

Løkke forsøgte med sit spin at fremstå som en ærlig mand, der selv retter sine fejl. Dét er han ikke.

Af Simon Andersen, chefredaktør 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
14.05-2008 | 23:03 af Bruce1
Bare vent, det skal ikke undre mig om han alligevel bliver statsminister, alternativet på den røde fløj er jo iøvrigt helt og aldeles rædselsvækkende.
 
 
15.05-2008 | 00:07 af Jan Eskildsen
@Bruce1

Man kan ikke frikende Lars Løkke ved at sammenligne med et alternativ, der ikke er i syne.

Hvis bare halvdelen af de informationer, der er kommet frem er rigtige, han korrumperet i værste grad og skal naturligvis sættes fra bestilingen med det samme - som Fogh Rasmussen blev det efter den kreative bogføring i hans ministerium i sin tid.
 
15.05-2008 | 00:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
15.05-2008 | 08:58 af Peter Hansen
Det mest sjove er jo, at han ikke vil betale sit misbrug tilbage til Amtet - for det er jo nedlagt. Så pengene vil gå til børnecancerfonden.

Betyder det, at alle der skyldte penge til de gamle amter har fået sjølfet deres gæld - eller blev amternes aktiver og passiver fordelt til kommunerne og/eller de nye regioner?

Naturligvis kan han tilbagebetale sin gæld til de skatteydere som han har snydt. Det andet er jo bare et forsøg på at vise at han jo egentlig ikke rigtig har snydt nogen.
 
15.05-2008 | 09:13 af Claus Poulsen
Skal det nødvendigvis være en Venstre-mand der overtager statsministeriet hvis Anders Fogh, skal lege international toppolitiker?

Jeg synes det kniber med de kvalificerede kandidater. Kunne én af de konservative "næstkommanderende" ikke vise sig som et mere kvalificeret alternativ? Lene Espersen eller Connie Hedegaard overgår da langt Lars Lykke Rasmussen på områder som hæderlighed, troværdighed, folkelig opbakning og er samtidig mere politisk vellidte på Christiansborg.
 
15.05-2008 | 10:52 af JBC3060
"Smørre-tur" til Australien m. Falck, februar 2000
 
15.05-2008 | 10:55 af Hans Devantier
@ Claus Poulsen

Lene E. som statsminister???????

Synes du ikke, politi- og retskredsreformerne giver anledning til at overveje hvad som helst andet? Og Connie Hedegaard skal bare blive i sit ministerium, så der er en vis grad af ansvarlighed bag klimapolitikken
 
15.05-2008 | 14:14 af Kaj jensen
Nej så hellere Mads Lebech...
 
15.05-2008 | 15:35 af Hans Devantier
@ K. Jensen

Er det ikke rigeligt, at han laver ballade på Frederiksberg?
 
15.05-2008 | 18:39 af Kaj jensen
Hans Devantier

Det skal jeg ikke kunne sige, jeg er ikke bosat der. Men så hvidt jeg har hørt og læst (kildefrit naturligvis) klare han det vist okay. Og vis ikke, ja så vil de sikkert være glade for at slippe af med ham. Og som næstformand i Det Konservative Folkeparti, er han vel en kende mere naturlig som kandidat. Der er trods alt mere end folketingsgruppen at være leder for.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites