Studenterhuen sidder sjældent på hovederne af børn, hvis forældre er lavtuddannede, skilt og bor i etagebyggeri.
De har seks gange større risiko for at stå uden uddannelse som 25-årige, som jævnaldrende hvis forældre er højtuddannede, gift og bor i villa.
I 1981 havde de ressourcesvage familiers børn kun tre gange så stor risiko for
at ende uden uddannelse, som børn fra ressourcestærke hjem.
Det fremgår af tal, som LO offentliggør mandag.
De store forskelle i uddannelse for børn fra forskellige samfundslag er den største årsag til, at det danske samfund er på vej mod ny ulighed. Vi risikerer at skabe en ny underklasse, mener LO s ledelse.
- Det er et problem, at vi stadigvæk hvert eneste år poster mellem 15 og 20 procent ud af den danske folkeskole, der ikke har de fornødne færdigheder i at kunne læse og regne. Det er et problem, der bliver ved med at skabe ulighed i mange år fremover, siger LO s næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, ifølge 3f.dk.