Var det overraskende, at Tine Aurvig-Huggenberger vandt pensionssagen mod LO?
Nej, egentlig ikke, hvis juraen skæres helt ind til benet: Tidligere LO-tillidsmænd har fået den lukrative pension, selv om de ikke længere var arbejdede i LO. De blev godt nok fyret, hvor Tine Aurvig-Huggenberger valgte at gå selv - men pensionen beholdt de.
Og så var nederlaget alligevel overraskende for mange.
Hvorfor det?
Fordi de fire retsdage sidst i januar langt hen ad vejen var til fordel for LO. Her blev Tine Aurvig-Huggenbergers vidneforklaring gennemhullet igen og igen - bl.a. sagde hun, at hun blev tilbudt en million kr. i fratrædelse. Aldrig i livet, sagde sekretariatschef i LO Finn Larsen.
Men hvordan kunne hun så vinde?
Det kunne hun, fordi dommerne valgte at forholde sig strikt til juraen - hvad de jo også skal. De så derfor bort fra de interne diskussioner i LO om rimeligheden af pensionerne, og de så bort fra aktuaren fra Pension Danmark, der sagde, at ordet 'afgang', som er sagens centrale, er afgang til pension.
I stedet lagde de vægt på, at to tidligere LO-sekretærer, Erik Balle og Niels-Jørgen Hilstrøm, opretholdt deres tilsagnspension, da de blev fyret fra LO.
Dommerne anfører, at det kræver 'sikre holdepunkter', hvis Tine Aurvig-Huggenbergers pensionstilsagn skal fortolkes 'indskrænkende'.
Og de holdepunkter har retten ikke fundet, at LO stillede med.
Hvem er den store vinder i sagen?
Det er selvfølgelig Tine Aurvig-Huggenberger – men i lige så høj grad Karin Retvig, formand for HK-Privat. Det har vakt stor intern harme i fagbevægelsen, at HK-Privat valgte at føre sagen mod LO. Det er igen og igen anført, at Tine Aurvig-Huggenberger ikke var medlem af HK, da sagen rullede, det blev hun først efterfølgende.
For Karin Retvig havde et nederlag i byretten været ugens andet nederlag. Hun har tabt slaget om 50 procents-reglen i overenskomstforhandlingerne - den kamp har også skaffet hende mange interne fjender - så et nederlag i byretten havde været politisk dødbringende.
Og den store taber?
Uden sammenligning LO. Hovedorganisationen var i chok efter dommen - ingen havde regnet med at Tine Aurvig-Huggenberger ville vinde så klart. Og nu er LO kastet ud i et kæmpe dilemma:
Skal sagen ankes eller ej?
Den er svær, fordi dommen er meget klar. Den fastslår, at 'afgang' ikke betyder 'afgang til pension', men blot 'afgang'. Det vil derfor være svært at komme igen, men det skal LO's jurister så vurdere over påsken.
For en anke taler, at LO fra starten valgte at sætte hårdt mod hårdt og afviste at indgå forlig i sagen. Et forlig havde sparet LO for at få oprullet fortidens lukrative ordninger i byretten - men det havde samtidig givet Tine Aurvig-Huggenberger ret.
Og det ville LO ikke. Problemet for LO er så bare, at det har byretten gjort nu.
Kunne LO have gjort noget tidligere?
Ja. Man kunne have taget sagen op i de politiske organer. Det er aldrig sket - senest var det tidligere LO-formand Hans Jensen, der undlod at tage sagen op. Det var af hensyn til Tine Aurvig-Huggenbergers chancer for at blive formand - men det ændrer ikke på, at man aldrig tog sagen alvorligt. Det er ofte blevet diskuteret, men aldrig søgt afklaret.
I dag er tilsagnspensionerne afskaffet - der er kun to aktive LO-tillidsfolk, som har tilsagnet: LO-formand Harald Børsting og LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.
LO's tidligere næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, har krævet, at LO indbetaler pension til hende, frem til hun fylder 62 år.
Tine Aurvig-Huggenberger blev tillidsvalgt i LO i 1995 og fik her tilkendt en såkaldt tilsagnspension – udover sin almindelige pension. Tilsagnspensionen betyder, at man ved pensionering oppebærer 2/3 af den løn, man havde som tillidsvalgt.
Sagens kerne var, om dette også gjaldt, når Tine Aurvig-Huggenberger stoppede i LO i 2007, efter hun tabte kampen om formandsposten. Da var hun 44 år, så efter dommen skal LO indbetale pension til hende i 18 år frem til hun fylder 62.
LO krævede frifindelse ud fra argumentet om, at tilsagnet kun gælder, når man går direkte på pension fra LO.
Det underkendte byretten så.