En tyv slap lørdag formiddag uset fra liste sig ind på Odense Rådhus og stjæle borgmesterkæden.
Foreløbig har politiet ingen spor af gerningsmanden. Han fik angiveligt adgang til borgmester Jan Boyes (K) kontor via turistinformationens lokaler på rådhuset.
Det fortæller politiets vagtchef til TV 2.
"Der var ingen tyverialarm, der gik i gang, og vi ved endnu ikke, hvordan tyven kom forbi vagten og væk fra stedet," siger vagtchefen.
I første omgang har politiet ikke kunne spærre hele rådhuset af på grund af flere bryllupper og en udstilling på rådhuset.
Borgmester Jan Boye befandt sig ikke selv på rådhuset, da tyven løb med borgmesterkæden.
Det er ikke første gang, en borgmesterkæde bliver stjålet. I 2007 blev Sønderborgs borgmesterkæde stjålet under et indbrud hos borgmester Jan Prokopek Jensen.
Den blev indleveret anonymt til et advokatkontor, da der blev udlovet en dusør på 10.000 kroner.