Den tidligere guerilla og senere hærchef i Timor-Leste, Taur Matan Ruak har vundet slutrunden i præsident valget i Timor-Leste stort. De foreløbige resultater viste en meget sikker sejr, da kun lidt over halvdelen af stemmerne var talt.

Taur Matan Ruak, der egentlig hedder José Maria de Vasconcelos, fik to-tredjedel af stemmerne over Lu Olo. Den siddende præsident blev distanceret i første runde. Det endelige resultat skal godkendes af en uafhængig valgkommission.

Økonomi og olie

Valget har drejet sig meget om landets økonomi, idet næsten halvdelen af landets befolkning på 1,2 millioner lever for under fem kroner om dagen, anslår Verdensbanken. Heldigvis har landet store oliereserver på havbunden.

Debatten har drejet sig om fordelingen af landets indkomster. Med enorm fattigdom, udbredt fejlernæring og ingen job har politikerne diskuteret, om det er vigtigere at oprette flot infrastruktur i landet.

Timor-Leste har sådan set midler, men befolkningen mærker dem ikke i maverne, på deres sundhed eller uddannelse. Selv om landets befolkning mest er landbrugere, bruger staten næsten intet på at fremme den sektor.

Den nye præsident, nu afgået forsvarsminister, har lovet at skabe flere job og fordele oliepengene anderledes.

Forandringer

Helt let bliver det ikke for den nye præsident at skabe forandringer, idet taberen ved valget er leder af partiet Fretelin, der har flertal i parlamentet. Fretelin var frihedsbevægelsen, der kæmpede imod indoneserne. Alle de førende kandidater ved valget var rødder i frihedskampen.

Timor-Leste, tidligere kendt som Østtimor, blev selvstændige i 2002 efter et 24 år langt og blodigt opgør med indonesiske styrker. Siden 2006 har en fredsbevarende styrker holdt delvis ro i landet. Med det demokratiske og rolige valg gennemført står tropperne til at forlade landet sidst i 2012.

Timor-Leste var tidligere en portugisisk koloni og til manges undren besluttede landet i 2002 at gøre portugisisk til landets officielle sprog. Man har fravalgt indonesisk, engelsk og det lokale tetum, der alle var mere nærliggende praktisk set.

Under fem procent af befolkningen taler portugisisk. Sproget anses alligevel for en kulturarv og en mulighed for at udskille sig fra naboerne i regionen. Mange taler indonesisk, men det var jo besætternes sprog.