Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 26. maj 2010, kl. 10:22
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Liam Gallagher afslører nyt bandnavn.
Liam Gallagher afslører nyt bandnavn. (Foto: Scanpix, Reuters, PETER MOSIMANN)

Liam Gallagher afslører nyt bandnavn

Liam Gallagher afslører nu sit nye band, som indeholder alle medlemmer fra det opløste Oasis. Undtagen storebror, Noel.

Det er godt og vel et lille år siden, at enden på en britisk rock-æra med Oasis som bannerfører blev en kendsgerning.

Det skete da de to brødre Liam og Noel Gallagher røg i håndgemæng før en koncert i Paris og få dage efter erklærede, at det var slut.

Men nu tager lillebror, Liam, hul på en ny æra. Han er klar med sit nye band, "Beady Eye". Og ifølge sangeren er gruppen klar med deres første single til oktober.

I efterdønningerne på bruddet har der, de to brødre imellem, været verbale slagsmål, om hvem der havde retten til de øvrige medlemmer i bandet.

Og ud fra et hurtigt kig på Beady Eye's line-up, ser det ud til, at Liam er kommet stærkest ud af slåskampen med storebror. Den karismatiske eks-forsanger i Oasis har nemlig sikret sig hele banden. Gem Archer, Andy Bell og Chris Sharrock som alle var med i Paris, da gruppen splittede op, spiller med i Beady Eye.

Hvad Noel har at sige til sagen, melder historien ikke noget om.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.