Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Lene giver Pia baghjul

Start et spil på Spigo.dk
Spil

De Konservative vinder på burkaforbud, mens Dansk Folkeparti går 2,8 procent tilbage, viser ny meningsmåling fra Sentio Research.

21. aug. 2009 kl. 07:59 (opdateret kl. 13:58) Jens Grønbech
Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti ville miste to mandater, hvis der var folketingsvalg i dag.
 Foto: Carsten Snejbjerg/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO
Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti ville miste to mandater, hvis der var folketingsvalg i dag. Foto: Carsten Snejbjerg/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jens Grønbech

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Sommerferien er ved at være ovre, og det samme er Dansk Folkepartis markante fremgang i meningsmålingerne.

En ny meningsmåling, som Sentio Research har foretaget for Nyhedsbureauet Newspaq, viser nemlig, at Dansk Folkeparti er gået 2,8 procent tilbage siden juli.

Det ser partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, overraskende positivt på.

"Det er dejligt at se, at nogle af de værdispørgsmål, som vi traditionelt sætter højt på dagsordenen, er nogle, vælgerne reagere prompte på. Det kan regeringen nu også se, og det vil på længere sigt gøre det nemmere for os at få vores værdipolitik igennem i regeringen," siger han.

Mens det altså går tilbage for regeringens støtteparti, er der fremgang at spore hos de Konservative. Partiet går frem med 2,2 procent og ender på 10,6 procent - 0,2 procent over valgresultatet fra 2007.

"Det glæder mig, og jeg synes også, det er fortjent. Vi har præsenteret en masse ny politik, og det tror jeg, vælgerne belønner os for," siger politisk ordfører hos de Konservative, Henriette Kjær.

Hun mener dog ikke, de Konservative scorer stemmer på Dansk Folkepartis mærkesager.

"Den politik, vi fører, er kerne konservativ. Det er jo ikke bare det seneste integrationsudspil og burkaforbud, vi har været ude med. Lene Espersen har også præsenteret en pakke til erhvervslivet," siger hun og tilføjer: "Vi kan ikke styre, hvor vi tager vælgerne fra."

Meningsmålingen kan medvirke til, at tonen mellem de to partier bliver yderligere skærpet, mener politisk kommentator, Hans Engell.

"Dansk Folkeparti har ikke tænkt sig at levere gratis stemmer til de Konservative, fordi de fremlægger nogle forslag, de alligevel ikke kan få igennem i deres egen regering. Der er ingen tvivl om, at det bliver Dansk Folkeparti, der fremlægger et forslag om burkaforbud," siger han.

Han mener, at hele burka-sagen har været en lærestreg for de Konservative på grund af den interne uenighed og den massive mediekritik over forløbet.

"Et så yderligtgående forslag som burkaforbuddet og et skarpt integrationsforslag kan godt flytte stemmer internt, men det flytter ikke stemmer hen over midten - og det er de stemmer, der flyttes, som afgør, hvem der kommer til at sidde med regeringsmagten," siger han.

Og meningsmålingen fra Sentio Research viser da også, at regeringen står til at miste sit flertal.

Med Liberal Alliance helt ude bliver det blot til 86 mandater, mens oppositionen ser ud til at få 89 - primært på grund af Socialdemokraterne, som går 2 procent frem til 25 procent, og Enhedslisten som akkurat sniger sig op på 2,1 procent.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
21.08-2009 | 10:36 af Christian Olesen
Vanviddet breder sig!
Tænk at skulle score stemmer på heksejagt af den modbydelige slags.
Hva med at hjælpe de kvinder så godt man nu kan, så de kan få en tålelig tilværelse, i stedet for forfølgelse.
Hva stiller Pia nu op? de andre stjæler alt fra bunden af hendes skraldespand.
 
 
21.08-2009 | 11:48 af Henrik Jørgensen
Selvfølgelig ikke et ord om det modbydelige i islam... Burkaforbud er ren fornuft, DF styrer for vildt!
 
 
21.08-2009 | 11:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.08-2009 | 12:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.08-2009 | 12:58 af peter jensen
jeg tror K har pisset sig selv i bukserne og nu nyder den korte dejlige varme fornemmelse. ;-)

Syns Lene E's fomuleringer er alt for bizarre og tror ikke opsvinget holder.
Konservative er på vej ud i interne stridigheder og hvad med realiteterne?
Realiteten kan være at K kommer til at stemme imod det forslag de selv har fremsat i pressen!
 
 
21.08-2009 | 15:09 af Christian Olesen
Vi skal vel ikke til at overgå muslimerne i dumheder, modbydligheder og stupiditet, det er hvad jeg mener, vi netop er lige ved at gøre, med de idiotiske foreslag som blir fisket op af Pia's skraldespand.
Fine eksempler er der jo ikke mange af i øjeblikket.
 
 
21.08-2009 | 15:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.08-2009 | 16:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.08-2009 | 18:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.08-2009 | 18:55 af Mads Bjergen Pedersen
Aaahh Poul...Den analyse holder vist ikke helt...gør den det...?
 
 
26.08-2009 | 09:07 af Christian Olesen
Hva med at sende Lene hjem hvor hun kommer fra?
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites