Europa i arbejde, Europe at work, Europe au travail, Europa bei der Arbeit.
Sådan lød sloganet, da Danmark 1. januar overtog formandskabet i EU.
Men sådan er det langt fra gået. I først halvdel af 2012 er ledigheden kun steget og steget. Ikke siden 1997 har der været flere arbejdsløse i unionen.
I dag er over 24 millioner EU-borgere således uden job, viser de seneste tal fra Eurostat. Værst ser det ud i Spanien og Grækenland, hvor henholdsvis 24 og 21 procent af arbejdsstyrken er uden job.
Helle og co. op imod overmagten
Ansvaret for den voksende ledighed kan dog ikke tilskrives det danske formandskab. De kedelige tal skyldes snarere afmatningen i den europæiske økonomi, lyder det fra flere iagttagere.
Herhjemmefra påpeger tænketanken Cevea dog, at formandskabet allerede tidligere på året burde have taget hul på en investeringsplan, når nu målet var flere job til europæerne.
"Vækstplanen er et fremragende initiativ, men hvis man virkelig ville have gjort en forskel, så skulle formandskabet have stillet sig i spidsen for en større investeringsplan. Det ville omgående have sendt flere tusinde europæere i job," siger direktør Christian Weise.
Fra Søren Søndergaard lyder endnu skarpere toner, han er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han betegner weekendens topmøde med fokus på vækst som "luftsteg og vindfrikadeller".
"Når det gælder om at sikre jobs til de 25 millioner arbejdsløse i EU, så er det hele ufatteligt ukonkret," siger han.
Socialdemokratisk oprejst pande
Trods de kritiske røster holder socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, fast i sloganet.
Her seks måneder efter ser parolen måske en smule akavet ud. Fortryder I ikke ordlyden Europa i arbejde, når nu udviklingen er gået den modsatte vej?
"Vi er ikke kede af det, fordi formandskab har koncentreret sig om fremadrettet at sikre flere arbejdspladser. Sloganet beskriver, hvad formandskabet ville kæmpe for. Men der er selvfølgelig rigtig mange faktorer, som spiller ind på den europæiske ledighed," siger han.
Jens Joel fremhæver patentdomstolen, vækstpakken og energieffektivitetsdirektivet som tre konkrete beslutninger, som vil give job fremadrettet. Alene energieffektiviteten kan give 400.000, påpeger han.
Søren Søndergaard mener, det hele er noget ukonkret. Har han en pointe?
"Nej, Søren Søndergaard er som sædvanligt meget populistisk i sine udtalelser. Tag nu eksempelvis de projektobligationer, som er en del af vækstpakken. De giver nye penge til nye projekter. Det kunne være en bro i Spanien. Det er altså konkrete job til rigtige mennesker," slutter Jens Joel.