Når op mod 40.000 danskere 1. juli næste år mister retten til dagpenge, vil mange af dem få meget svært ved at komme tilbage i systemet.
Det forudser både flere såkaldte udkantskommuner, landets a-kasser og Kommunernes Landsforening.
For ikke nok med, at dagpengeperioden er sat ned fra fire til to år. Det bliver samtidig dobbelt så svært at få retten til dagpenge igen.
Fremover vil det nemlig kræve mindst 12 måneders fuldtidsarbejde i løbet af tre år - i stedet for de nuværende 6 måneder på fuld tid.
"Vi er meget bekymrede for det krav," siger Henry Schou Madsen (S), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune.
"Mange af dem, der mister dagpengeretten, er ufaglærte eller lavtuddannede. Vi har ikke job til dem. De job, de kan få, er typisk sæsonarbejde, og det er højst tre måneder om året. De kan ikke nå at få arbejde nok til at komme tilbage i dagpengesystemet. Det bliver regeringen nødt til at forholde sig til," siger han.
Dobbelt straf
I AK-Samvirke, der er brancheorganisation for landets a-kasser, siger direktør Verner Sand Kirk, at politikerne må have overset, hvor hårdt den stramning vil ramme.
"Der har været talt meget i løbet af valgkampen om, at vi nu får regler, der er harmoniseret med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er for så vidt rigtigt, når det gælder dagpengeperioden. Men når man samtidig lægger kravet til genoptjening af dagpengeretten oveni, er reglerne langt strengere her end i Sverige og Finland," siger Verner Sand Kirk.
Ifølge AK-Samvirke kommer en dansk arbejdsløs til at skulle arbejde fire gange så mange timer for at optjene en ny dagpengeret som en svensk ledig.
"Og hvis der havde været masser af arbejde at få, havde det ikke været så svært, men der er forsvundet omkring 200.000 job, først og fremmest i det private erhvervsliv. Produktionsjobbene er der ikke længere i samme omfang, og med de nye krav vil det ikke være nok at tage for eksempel et barselsvikariat på ni måneder for at få ret til dagpenge igen," siger Verner Sand Kirk.
Svært at flytte
Når de såkaldte udkantskommuner bliver hårdt ramt, skyldes det flere forhold. For det første har netop de områder mistet mange arbejdspladser og har mange ufaglærte eller lavt uddannede, der ikke bare kan lave noget andet.
For det andet ligger de geografisk langt fra de områder, hvor jobbene er flest. Nogle vil kunne klare det ved at pendle langt, men i andre områder, for eksempel Bornholm, er daglig pendling til og fra øen kun en mulighed for de allerfærreste.
"Så kan man sige, at de må flytte efter jobbene, men faktum er, at husene i mange af områderne ikke kan sælges. Og hvis de kan, er det ofte til så lav en pris, at det giver meget dårlig mulighed for at komme ind på boligmarkedet tættere ved de store byområder," siger Verner Sand Kirk.
Borgmester: Lav det om
Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S), der er formand for beskæftigelsesudvalget under Kommunernes Landsforening, kender godt især udkantskommunernes bekymring og forstår den.
"Man sparer på dagpengene, men mange af de her kommuner kommer til at stå med udgiften til kontanthjælp i stedet uden de store muligheder for at hjælpe folk videre. Jobbene mangler," siger Erik Nielsen.
Erik Nielsen understreger, at kommunerne naturligvis indretter sig på, hvad de siddende regeringer beslutter.
"Men i det her tilfælde vil jeg gerne opfordre til, at man kigger på det igen. Nogle kommuner og deres indbyggere rammes hårdt," siger han.
I dag kan man få dagpenge i fire år. Den højeste sats er i 2011 16.597 kr. om måneden.
Hvis man mister retten til dagpenge, skal man arbejde mindst 962 timer i tre år - det svarer til 26 ugers fuldtidsarbejde.
Fremover skal man arbejde dobbelt så lang tid - 1.924 timer for at få mulighed for at få dagpenge igen. Det svarer til 52 uger på fuld tid. I praksis er det mere end et år, fordi ferie kommer oven i.
I Sverige skal man arbejde 480 timer for at få ret til dagpenge igen efter at have været ude af systemet. I Finland skal man arbejde 612 timer.