81 filippinere og 39 thai'er har siden januar 2011 smidt klip-klapperne og skiftet tropesol ud med nordlys og kamikker.
Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at de to asiatiske nationaliteter tegner sig for flest arbejdstilladelser til Grønland.
Det lyder ikke af mange. Men blandt de knap otte procent arbejdsløse i det kun 57.000 indbyggere store samfund sætter bølgen af arbejdskraft fra lavindkomstlande sindene i kog.
"Vi har intet imod folk fra Thailand eller andre steder. Men det er et stort paradoks, når vi samtidig har høj arbejdsløshed Og det er klart noget, der avler utilfredshed blandt vores medlemmer," siger Jess G. Berthelsen, der er formand for den grønlandske hovedorganisation SIK.
"Ren følelsesporno"
Det er hovedsageligt hotel- og restaurationsbranchen, som i de senere år har øget antallet af medarbejdere med asiatisk baggrund.
Jørgen Pedersen beskæftiger knap 100 medarbejdere fordelt på otte restauranter og beværtninger i Nuuk, hvor andelen af udefrakommende arbejdskraft udgør 17 procent.
Han kalder debatten om asiatisk arbejdskraft "ren følelsesporno".
"Faktum er, at jeg ikke kan få den arbejdskraft, jeg skal bruge i Nuuk. Hvis du skal opereres, vil du til enhver tid vælge en hjertekirurg frem for en slagter," siger han.
Jørgen Pedersen afviser, at der er tale om løndumping.
"Det er ekstremt dyrt at ansætte udefra. Hvis vi kunne rekruttere vores personale lokalt, ville min bundlinje være halvanden million større," siger han.
Arbejdsløse gider ikke arbejde
Ifølge den grønlandske arbejdsgiverorganisation GA har flere virksomheder svært ved at rekruttere lokalt til ufaglærte job - på trods af et højt antal ufaglærte ledige.
"Jeg vil meget nødig hænge de ledige ud, men vi må konstatere, at vores medlemmer oplever nogen underlige paradoksproblemer," siger direktør Brian Buus Pedersen.
Han understreger, at der i Danmark er anderledes hårde sanktioner, når arbejdsløse ikke aktivt stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
"Man kan få en mistanke om, at incitamenterne i det sociale system ikke er stærke nok," siger Brian Buus Pedersen.
Arbejdsgivere misbruger systemet
Ifølge loven har grønlandsk arbejdskraft førsteret til arbejde i Grønland. Derfor skal arbejdsgivere, der henter arbejdskraft udefra, først ansøge om tilladelse hos det lokale arbejdsmarkedskontor, som herefter retter henvendelse til Udlændingestyrelsen i Danmark, som herefter kontakter Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked i Grønland.
Men ifølge SIK-formand Jess G. Berthelsen fungerer systemet ikke efter hensigten.
"Efter min mening er der arbejdsgivere, der misbruger det her. For eksempel kender vi til arbejdsgivere, der søger direkte hos Udlændingestyrelsen uden om arbejdsformidlingen i Grønland," siger han.
5.000 kinesere truer i kulissen
Ifølge Grønlands Statistik er arbejdsløsheden i Grønland på det højeste niveau siden 1989. I september blev der registrereret 2.628 arbejdsløse.
I kølvandet på den eksisterende bølge af asiatisk arbejdskraft venter en regulær stormflod.
En planlagt aluminiumsfabrik med tilhørende elektricitetsdæmning og en jernmine forventes tilsammen at tilføre over 5.000 kinesiske arbejdere.
Selvstyreregeringen arbejder på en lov, der tillader kineserne at arbejde under overenskomstniveau i forbindelse med de udenlandske investeringer.
Loven vil dog ifølge SIK næppe påvirke lokale virksomheders mulighed for brug af udenlandsk arbejdskraft.
Antal af arbejdstilladelser (inklusive medfølgende familie) til Grønland givet fra januar 2011 til august 2012:
- Filippinerne: 81
- Thailand: 39
- Slovakiet: 32
- Kroatien: 21
- Polen: 19
Kilde: Udlændingestyrelsen