Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 9. juli 2010, kl. 13:13
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter, at ledige ender som billig arbejdskraft.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter, at ledige ender som billig arbejdskraft. (Foto: MIKAL SCHLOSSER/Arkiv / Scanpix)

Ledige ender som billig arbejdskraft

Den nye aktiveringsplan fra Inger Støjberg (V) er en lappeløsning, der giver virksomhederne billig arbejdskraft, mener AE-Rådet.
Hans Henrik læser hieroglyffer og var med på Tahir-pladsen i Cairo, da det Arabiske forår blomstrede. "Bare sig, hvad de vil høre, og gør, hvad de ønsker, så glider det hele meget nemmere," lyder hans strategi. Men når jobkonsulenterne ikke lytter, tøver den arbejdsløse egyptolog ikke med at kalde aktiveringssystemet for "Kaotisk, ligegyldigt og absurd." Skuespilleren bag hedder Anders Budde, og er enig med sin karakter i, at aktivering er "ophøjet tidsspilde."   
"Nye arbejdsløse bliver sparket ud i praktik. Det virker ekstremt demotiverende," fortæller 36-årige Channie Andersen. Hun har selv været i virksomhedspraktik to gange, men har stadig ikke har fået fast arbejde.
Ledige der forbereder sig på samtalen med jobcenteret, er dobbelt så tilfredse med deres aktivering.
faktaboks

Aktivering i virksomheder:

Som ledig kan man komme i aktivering i private virksomheder på to måder:

  • Virksomhedspraktik: I op til fire uger uden løn.
  • Løntilskud: Man kan blive ansat i en virksomhed i en aftalt periode med statstilskud i ryggen på 60 kroner i timen.

Den nye aktiveringsplan, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i dag har lanceret, vil stoppe de mest tåbelige pipfuglekurser.

Men planen er en lappeløsning, som vil give virksomhederne adgang til billig arbejdskraft frem for at opkvalificere de ledige.

Det siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

"Nogle virksomheder vil bruge det som billig arbejdskraft, nogle vil bruge det til rekrutteringsgrundlag. Det afhænger af, hvordan den sociale profil er på virksomheden," siger Lars Andersen til Newspaq.

Inger Støjberg vil kulegrave kommunernes aktiveringsindsats og aktivere flere ledige på rigtige virksomheder for at få dem "tættere på virkeligheden" og dermed et fast job.

Lars Andersen siger, at initiativerne nok vil luge de værste 'find din indre fugl-kurser' fra, men at systemet ikke forbedres.

"Det er hele det grundlæggende set up, der er et problem med. Konceptet er discountaktivering. Det er designet til en tid med fuld beskæftigelse, hvor det handlede om at gøre livet så surt for de ledige, så de selv kunne finde et job. Vi er i en hel andet situation i dag," siger han.

Lars Andersen mener, at de nuværende regler gør, at kommunerne belønnes for at sende folk i aktivering - også selvom det ikke giver mening for den enkelte - frem for at uddanne dem.

"Refusionsreglerne gør, at man ikke kan lave ordentlig uddannelsesaktivering. Derfor forsøger man sig med løntilskud og virksomhedspraktik. Men princippet er fortsat, at det ikke må koste noget, og at det ikke må opkvalificere nogen," siger Lars Andersen.

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen afviser, at virksomheder vil bruge ledige som billig arbejdskraft.

"Det frygter jeg ikke, for der er jo varighedsbegrænsninger for virksomhedsrettet aktivering. Det er jo ikke sådan, at man kan være i virksomheder uden løn eller med løntilskud i al evighed," siger han til Newspaq.

Han mener, at arbejdsgiverne er parate til at påtage sig et ansvar for at give ledige jobmæssige kvalifikationer, fordi de på sigt kommer til at mangle arbejdskraft.

Ifølge Jørgen Bang-Petersen har mange virksomheder aldrig været i kontakt med jobcentret.

"Jobcentrene skal derfor på vegne af de ledige åbne dørene til virksomhederne og gøre opmærksom på, at her er arbejdskraft, som er relevant for virksomhederne at se på. Potentialet er stort," siger han.

190.000 danskere var i 2009 i aktivering. Der er i øjeblikket godt 50.000 fuldtidsaktiverede.

09.07-2010 | 15:12 af Per Salting
Jamen succesen kan jo let måles.

Selv om aktivering eller løntilskud ikke holder evigt, er der så nogle der holder på medarbejderne og betaler dem rigtig løn?

Hvor mange er kommet i arbejde på de pågældende virksomhedder efter end aktivering eller løntilskud?
09.07-2010 | 15:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
10.07-2010 | 08:09 af Steen Uffe Tommerup
Lars Andersen: "Men princippet er fortsat, at det ikke må koste noget, og at det ikke må opkvalificere nogen."

Lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 32 stk 3: "Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet."

Dét er da et pudsigt skisme mellem hvad en person fortæller om hvad loven siger og hvad loven siger...
 
10.07-2010 | 11:04 af Ann-Charlotte Kjeldsen
Lige netop den § du henviser til, Steen Uffe Thomsen, den lugter jo langt væk af "integrationsfremmende foranstaltning", og er ikke tiltænkt danskere, som allerede har både uddannelse og erhvervserfaring...
 
12.07-2010 | 07:28 af Steen Uffe Tommerup
De integrationsfremmende foranstaltiniger har deres egne §§ - disse er tiltænkt alle.

Har du uddannelse og erhvervserfaring som nogle (eks. kommunen) mener du kan bruge i deres tjeneste, findes der et behov for at få et arbejde udført. Således er der mulighed for et arbejde.
Ansættes du som aktiveret til at udføre arbejdet, er det konkurrenceforvridende, da en privat arbejdsgiver kunne have ansat manden og ladet sin virksomhed udføre arbejdet for kommunen.
 
10.07-2010 | 12:41 af Kenneth Jakobsen
Hvis blot de ender i arbejde er det da ligegyldigt, om det bliver som billig arbejdskraft i starten.
12.07-2010 | 07:32 af Steen Uffe Tommerup
Forklar!?

Hvis virksomheden garanterede fastansættelse bagefter ville jeg kunne acceptere en mindre startløn - i en KORT periode. Men ikke et helt år uden at vide sig sikker...hvorpå en ny usikker ansættelse til fattig løn kan formidles...

Loven er til for at glæde én gruppe og kun én gruppe: det offentlige, der på den måde kan få billig arbejdskraft.

 
13.07-2010 | 11:50 af Kenneth Jakobsen
Det kan de da af gode grunde aldrig garantere. Og tvang man dem til at garantere, ville sådan en ordning blive værdiløs. I det hele taget, er det en svaghed, at denne ordning er formuleret som en midlertidig undtagelse. Men at man overhovedet tør, prikke lidt til denne hellige ko kaldet mindstelønnen, skal de da alligevel have respekt for. Det koncept er der alt for lidt debat om.

Enhver lempelse af den regide mindsteløn, er til glæde for os allesammen. Mindstelønnen er jo omvendt, kun til glæde for dem, som i forvejen ville tjene mere end mindstelønsgrænsen. Da den sparer os for konkurrence, for alle de svageste lønmodtagere. Men sympatisk er den tanke dælme ikke. Dem som har svært ved, at producere til at retfærdiggøre, en mindsteløn hjælper den til gengæld ikke det mindste.

Med en mere lempelig, eller optimalt set ingen mindsteløn, ville langt flere svage lønmodtagere kunne få foden indenfor. Og herefter kunne få den jobtræning og erfaring, som gør at han både kan arbejde sig op i løn, og have mulighed for at søge videre.

Den bedste metafor jeg kender for mindstelønnen, er en stige hvor man et efter et fjerner de laveste trin.

Dem som er allersværest at få i arbejde, er nogen som koster mange kræfter for arbejdsgiveren. Og det ofrer de selvsagt ikke, hvis de tvinges til at betale fuld pris, for en halv indsats. Arbejdsgiveren kan naturligvis heller ikke vide, om eller hvornår den svage medarbejder han har ansat, kan bliver i stand til at producere nok til at retfærdiggøre op til den nuværende mindsteløn eller mere. Skal han garantere dette på forhånd, vil det jo derfor være sikres at sige nej. Hvilket ikke har gavnet nogen.
13.07-2010 | 10:57 af Malene Dyrmose
Du kan rate anden aktør på IAK's blog get2business.

Allerede mange har benyttet sig af det, så hvis du har fået tildelt en anden aktør, så klik ind og tjek bedømmelserne.

http://get2business.wordpress.com/2010/07/13/ingeni%c3%b8r-i-jobtr%c3%a6ning-som-gardmand/
06.08-2010 | 19:06 af majbritt lundberg
Det er det værste af det værste,som kommunerne nu er gået igang med,løntilskud er for dem som har været uden arbejde i 6 måneder,men det er skam ikke dem man sender afsted,jeg selv har været arbejdsløs siden 29 marts,og er sat på et af disse evindelige kurser.Er nu igen sat på et nyt sådan kursus,hvor man skulle møde op på vester kirkegård,kbh's kommende massegrav,hvor kommunen har lejet en grund hvor man bygger huse til os TOSSER,istedet for at bruge andre ledige kontor bygninger,men nej det skam ikke godt nok til kbh's kommune,man skal spare en masse millioner men man kan bruge penge på et sådan latterligt projekt.
Disse såkaldte praktik pladser er uden jobgaranti og de fleste af disse siger direkte at der intet job er at få efter,så hvorfor man sendes på disse steder er og bliver mig en gåde,det går vel ud på at få os i fast arbejde,og ikke bare billig arbejdkraft.
 
06.08-2010 | 19:09 af majbritt lundberg
Rettelse i din faktaboks.
Du kan komme i praktik i op til 3-4 måneder uden løn og 37 timer ugentligt.
Løntilskud efter 6 måneders arbejdsløshed
 
06.09-2010 | 00:51 af michael Sørensen
men er det ikke indlysende-og de unge føler sig jo udenfor hvis ikke de har noget arbejde-osse et pres som kan udnyttes og blir det
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.